Ulykken der ændrede mit liv

Hej piger & drenge,

Her på en lidt kedelig og grå sommerdag, fik jeg lyst til at lave et lille indlæg til jer som egentlig er lidt af en personlig “beretning”. Jeg tror faktisk at det her indlæg er det mest ærlige og personlige indlæg jeg nogensinde har skrevet og udgivet her på bloggen.
Nogle af jer har sikkert bemærket at jeg er startet til akupunktur for et par måneder siden. Hvad der egentlig startede som allergi-forløb hos Klinik By Nørgaard, udviklede sig til et intens forløb i kampen mod migræne. Jeg fandt faktisk klinikken på YouTube i min søgen efter en akupunktører med speciale i allergi.  Da jeg startede mit forløb på klinikken var det med henblik på at komme af med min græs og støv-allergi. Det havde jeg super god succes med, og efter få gange forsvandt min allergi. Pretty amazing!

”Ulykken der ændrede alt,,

Men det som det skal handle om i dag, er egentlig ikke en lang smøre om min allergi, men faktisk noget helt andet som jeg slet ikke har delt med nogle af jer derude.

Sagen er den at jeg længe har gået rundt og lidt af migræne – faktisk i knap to år nu. Hvordan og hvorfor mit migræne pludseligt opstod, har jeg bare aldrig delt med jer.
Min migræne startede nemlig i et biluheld som Gamal og jeg var ude for, for nu to år siden. Nogle af jer tænker med det samme nok, SAY WHAT?! Men ja, det er ikke noget som jeg har sagt højt nogen steder eller har delt med nogen, fordi at jeg egentlig ønsker at fremstå super positiv, og når I klikker ind på min blog eller YouTube kanal har det været vigtigt for mig altid at efterlade læseren eller seeren (dig) med et positivt sind og en god energi. I den hårde periode har jeg derfor valgt at fokusere på de gode ting, og dele dem med jer. Egentlig er det helt vildt at jeg ikke har delt det her med jer før nu, men jeg har simpelthen ikke haft overskuddet og energien til det. Jeg er jo også “bare” er et menneske, ligesom alle andre. Jeg kan være sur, glad, energisk, sårbar osv. Da ulykken ramte blev jeg diagnoseret med et piskesmæld og hjernerystelse, og i forvejen var jeg i en meget stresset periode i mit liv, som iøvrigt havde stået på i +2 år. Så min krop fik sig virkelig noget af en omvæltning, og det samme gjorde mit sind. Jeg ville ikke mærke efter og jeg gik i det som man kalder for “overlevelses-tilstand”. Egentlig tror jeg at jeg levede på ren og skær stædighed, da jeg valgte at tage på arbejde cirka 2 timer efter ulykken skete, selvom jeg havde det voldsomt dårligt. Efter få timer måtte jeg give op og tage på skadestuen (Thank God).  Set i bagspejlet, så bliver jeg så ked af at jeg har kørt mig selv helt derud hvor jeg har været så stresset, at jeg ikke længere har kunne tænke på mig selv og mit bedste før mit arbejde. Heldigvis er det to år siden nu, og ved I hvad? Det vildeste er at det har taget mig 2 år at komme helt ned i gear nu. Jeg har lært så helt utrolig meget af den her skrækkelige ulykke, som virkelig har vendt op og ned på mit liv.
Det har  jeg lært er:

1)  En sund og stærk krop med et sind i balance er det vigtigste i hele verden
2) Helbred før arbejde – altid
3) At sige nej til ting som ikke gavner mig og mit helbred
4) En god klinik med ærlige behandlere og tillidsfyldt samarbejde er the key
5) At holde ferie og være 100% offline i perioder er en nødvendighed for alle mennesker. Alt andet er usundt og skadeligt (yes I said it. ;-))
6) At tale om et chok eller hvordan man har det er super vigtigt
7) Jeg kan nu “lugte” stress på lang afstand, og kan deale med det før det indtræder

Alt dette har jeg lært i en alder af kun 26 år, og det er jeg så taknemmelig for. Det har været utrolig dyre lærepenge. Jeg har gået glip af det der svarer til et halvt års indkomst i en periode, jeg har vredet mig i smerter, ligget med migræne et utal af gange, og så har jeg måtte aflyse jeg ved ikke hvor mange jobs, fødselsdage og arbejds-relateret events og rejser for at pleje mig selv. Selvom det har ændret mit liv, og jeg nu må tage nogle visse hensyn er jeg samtidig blevet meget stærkere, gladere og meget mere bevist. På den måde har jeg vendt ulykken til en “gave”.. Den dyreste gave nogensinde…

Jeg er nu kommet ud på den anden side igen, og derfor føler jeg mig klar til at fortælle jer om alt dette, som virkelig har fyldt en stor del af mit liv. Jeg har jernet derudad i alt for højt tempo i alt for mange år. I min succes har jeg glemt mig selv og mit helbred, og det har jeg lovet mig selv aldrig må ske igen. Jeg kan fortælle jer at succes er kun fedt at have hvis man har det godt, og tid til at nyde den, med mennesker i sit liv som man virkelig elsker og holder af.  Da jeg tjente aller bedst og i mine øjne var succesfuld, var jeg også aller mest ulykkelig samtidigt.  Jeg havde alt i mit liv som jeg kunne ønske mig. Et kanon job, mine medier, min elskede kæreste, den fedeste nye lejlighed med splinter nyt designer inventar og en garderobe der lignede en million, men jeg var bare ikke glad. Det var forfærdeligt! Jeg følte mig så forkælet og utaknemmelig og samtidig fanget.  Åh, jeg husker Gamal, som til sidst ikke anede hvad han skulle stille op. Min pointe er bare at arbejde og det at tjene mange penge må aldrig stige dig til hovedet og komme før helbred. Det lyder som en rimelig simpel og logisk formel ik’? Men tro mig, det er det ikke når man står i situationen selv. Så work smart not hard, og tænk altid på dig selv.

Mit sind er nu i balance, og jeg er mere afslappet end nogensinde før. Jeg har dyrket så meget yoga, trænet, spist sundt, fået massage, Body Sds behandlinger, kiropraktik og jeg skal komme efter jer. Min krop er dog stadig ikke helt landet endnu – jep, det tager tid.
Til gengæld har jeg fundet ud af hvad der virker for mig, og det er akupunktur. Jeg har igennem årerne prøvet mange forskellige akupunktører, og én ting er sikkert: der er virkelig mange talentløse akkupunktører derude som sporadisk kaster nålene i en mens de fryder sig over deres høje timeløn. Sorry I said it! But it’s true! Jeg har nu fundet min rette “hylde”, og det er hos Klinik By Nørgaard, som tilbyder en lang række behandlinger inden for akupunktur, fysioterapi, allergi-behandling and so on.

Klinikken er drevet og ejet af det sødeste ægtepar, Mette og Nikolaj. De er virkelig de sødeste og mest varme behandlere jeg nogensinde har mødt. Ikke mindst er de søde, men de er også enormt kompetente indenfor deres fag. De er sindsyg skarpe, tænker ud af boksen og giver ikke op. Heller ej med en rigtig besværlig patient som mig, der har hovedpine 5 ud af 7 hverdage. De gir’ mig håb, og efter hver behandling har jeg det meget bedre.  Jeg føler mig tryg i deres hænder og sammen har vi fået lavet et rigtig godt forløb til mig.
Hvorfor deler jeg det her med jer? Fordi at jeg ved at jeg umuligt kan være den eneste som sidder eller har siddet i en lignende situation, og næsten har givet op. For mig har det været en jungle at finde en klinik som er dygtige og som jeg har fuld tillid til, og det har jeg opnået med Klinik By Nørgaard. Så dem kan jeg varmt anbefale at tage fat i, hvis I går rundt med noget som I gerne vil have bearbejdet eller behandlet. Hvad end det måtte være. Jeg ved af jer at flere allerede har besøgt deres klinik. Det synes jeg kun er mega fedt!  I kan finde deres hjemmeside her.

Wauw, det her blev vidst til en lang roman!  Men det er selvfølgelig også svært at gøre noget som har fyldt så stor en del af mit liv, kort. Måske jeg skulle skrive en bog en dag? 😉  Min pointe med det her indlæg er bare: husk altid jer selv i det som I laver og mærk efter.
Succes er ikke altid det som vi går og tror. Vi er selv herre over vores eget liv, og vore kære krop er vores “hylster”, så pas godt på det. Inden jeg runder af skylder jeg nok også lige Gamal et kæmpe tak for altid at have min ryg og støtte mig.
Jeg håber I vil tage godt imod indlægget, som er i den lidt mere personlige ende. xx jeres Simone

akupunktur

(Visited 73 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • God aften Simone,
    Det gør mig ondt at høre med den ulykke der ramte dig og den stress du havde.
    Jeg synes du har tacklet det godt, har indset og lært meget heraf, har søgt den rette hjælp for dig selv og arbejdet med dig selv vejen igennem.
    For min skyld behøver du altså ikke fremstå stærk og positiv og undlade at fortælle om din ulykke. Jeg kan sagtens håndtere at du har indlæg af denne karakter og synes det gør dig endnu mere smuk og stærk som kvinde:-)
    Jeg ønsker dig held og lykke videre frem og håber ikke du får for mange varige mén af ulykken.

  • Kære Simone

    Virkelig fantastisk indlæg. Jeg er ked af jeres ulykke, men så godt at det på en måde har givet dig en masse styrker i dit liv. Jeg søger altid mod dine kanaler, når jeg mangler lidt positiv inspiration – men jeg synes faktisk også det var ekstremt dejligt også at hører dig dele, en af de “Ikke så positive sider af dig” og dine erfaringer.

    Jeg selv har været igennem stress og har da stadig dage som kan være hårde, så jeg ved hvor hårdt det er. Men jeg må ærligt indrømme, at stressen har gjort mig til et bedre menneske, som passer meget mere på mig selv. Jeg synes din historie er så spændende og jeg ville elske at høre mere. Tak for dig!

    • Åh, tusinde tak for de mega søde ord!
      Er ked af at du har været igennem det samme. Men du har helt ret I at det gør os til stærkere og gladere mennesker in the end! Alt godt herfra, og tak for din feedback. Knus Simone

  • Hej Simone. Hvor er jeg ked af at høre at du har været noget så forfærdeligt igennem. Jeg er glad for at du har fundet en god akupunktur der hjælper dig. Du er mega sej og elsker at følge. Min største drøm er en dag at møde dig. Du må have en rigtig dejlig dag. God sommer. Knus Sofie

    • Hej søde Sofie

      Tusinde tak for din skønne besked og rosende ord. Håber vi ses en dag. 🙂 Ha’ en dejlig dejlig sommer! Stort knus Simone

  • Hej Simone

    Jeg fandt lige dit indlæg. Jeg har haft hjernerystelse i et år nu og forsøger ihærdigt at blive rask igen. Det har virkelig været en stor ændring i mit ellers meget aktive liv, og det er svært at finde rundt i de mange behandlingstilbud.

    Vil du sige, at du er rask i dag?

    Og har akupunktur hjulpet mod dine hovedsmerter?

    • Hej Anne

      Det er jeg ked af at høre. Ønsker dig god bedring. og, ja jeg vil sige at det har gjort en verden til forskel for mig. Bh Simone

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *