Status på boligjagten

På samme vis som livet, er boligjagten fyldt med ups and dows. Det er om noget en lærerig proces, en følelsesladet proces og ikke mindst en proces der leder til tankermylder. Her står vi eksempelvis i sidste uge, helt høje og optursagtige over, at vi helt 100% – stensikkert har fundet d-r-ø-m-m-e-h-j-e-m-m-e-t, og at selvfølgelig står vores navn på dørskiltet. Og det vilde er, at det kunne rent faktisk have blevet en realitet så sent som i dag! MEN, midt i købskontrakt og underskrifter, kunne vi bare begge to mærke at noget føltes forkert.

Villaen er SKØN, en super lækker arkitekttegnet 70’er sag på en fornem adresse med havet i “forhaven” og skoven i “baghaven”. Det rummer stort set alt hvad vi ledte efter (altid lige minus et par kompromiser har jeg lært 😉 ), men den kunne virkelig noget. Jeg havde faktisk allerede indrettet den oppe i mit hoved og indhentet tilbud fra diverse steder. Selvfølgelig havde jeg det. 😀

Wait what! Tænker I så måske… I know, men ved I hvad..  Det som der gjorde at vi måtte trække i land midt i det hele, var at villaen som den står i dag, trænger til en kæmpe hånd. Vi er næsten ude i en renovering frem for istandsættelse, og vi kunne bare mærke at det ville simpelthen blive for stor en mundfuld for os, og for os som familie. En for stor mundfuld som nybagte trætte forældre til et refluks-barn på kun 9 måneder, mangel på maaange måneders søvn, et arbejdspres og lidt “knas” på familiefronten. Egentlig er der mange ting i det, og vi måte bare erkende, at vi ikke har overskuddet og det der skal til lige nu. Eller jo, vi ville fint kunne gennemføre og overtage huset, men så ville vi skulle igennem en endu mere vanvittig proces, som helt sikkert ville tage hårdt på os begge, på overskuddet, som kærester, på jobbet og vi ville være nogle udmattede og kedelige forældre til Gabriel som har et enormt energiniveau,  igennem en lang periode. Det ønskede vi simpelthen ikke. Så vigtige er mursten ikke for os.

Vi måtte for alvor mærke efter helt nede i maven, og bare erkende at selvom vi stod lige dér – lige dér overfor HUSET, og fristende nok kunne overtage med det samme op til sommeren, holde Gabriels 1 år i haven, og første “rigtige” jul…. ja så var det bare ikke det rigtige for os at gøre lige nu. Og hvor er jeg bare glad for at vi lyttede til vores intuition. Ligeså glad jeg var for villaen, ligeså lettet er jeg også over at være kommet til netop denne beslutning.

Det er så vigtigt altid at gå med sin mavefornemmelse! Det er en lektie som jeg lærte tidligt i livet og altid holder ved.

I er så mange som dagligt er så søde at spørge til hvordan boligjagten går, sender links osv., og selvom jeg normalt ville holde sådan en finurlig historie for mig selv, så tænkte  jeg at jeg ville dele mine tanker med jer, og hele processen med alt hvad det indebærer.  Jeg føler mig en smule fjollet, forvirret og lettet på én og samme tid. Jeg er bare glad for at vi ikke tog munden for fuld. Vores tid skal uden tivl nok komme, og der er masser af dejlige villaer derude.

Tak fordi I trofast følger med I min / vores rejse. <3

Love herfra en lidt rundtosset og mega overtræt Simone 😀

 

 

(Visited 2 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Det er så spændende at læse om jeres boligjagt :). Vores datter er 8 måneder og vi har lige købt drømmehuset. Det er så spændende men også vildt skæmmende at skulle flytte fra Kbh til Frederikssund. Vi var også meget interesset i et andet hus, men måtte også erkende at det var for stor en mundfuld. Vi valgte at følge mavefornemmelsen og købe et fint rækkehus som er indflyningsklart. 🙂

    • Stort tillykke med huset – det skal I nok blive SÅ glade for, tror du ik’? 🙂 Det er i hvert fald altid vigtigt at lytte efter som du også siger. <3 Tillykke med både hus og datter! Kh Simone

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *