Vægt: 6,7 kg (+ 2.8 kg siden fødsel)
Længe: 65 cm (+13 cm siden fødsel)
Hej skønneste jer,
Igår fyldte Gabriel officielt 12 uger aka 3 måneder. Som mor kan jeg slet ikke begribe hvor tiden bliver af, og jeg tager allerede mig selv i at sidde og kigge tilbage på babybillederne fra da han var helt spæd. Det minder mig virkelig om at nyde denne særlige tid og lille bitte størrelse som han har – selv på de lidt hårde dage hvor man tænker “åh, hvor jeg dog glæder mig til at du bliver større”…. og alligevel ik’! 😉
Jeg er sikker på at hver tid har sin charme (..og sine udfordringer).
Vi har har gennemgået en meget lang og hård måned den sidste månedstid, hvorfor jeg har haft rigtig svært ved at passe både bloggen, YouTube kanalen, Instagram og e-mail indbakken. Hvorfor ,vil jeg gerne uddybe i et indlæg / video for sig når tiden og overskuddet er til det. Det er lidt af en længere historie, men det har virkelig taget hårdt på os alle 3 som familie.
Hver gang jeg har et moment for mig selv kaster jeg mig over computeren, for nøøøj hvor jeg savner at skrive og være kreativ. Det kribler virkelig i fingrene. Jeg glæder mig sådan til at få mere tid til dette engang i fremtiden. Jeg savner det og at interagerer med jer!
Men nå nu til updaten. Vi fik nemlig både målt og vejet Gabriel i forgårs og tallene lyder således: 65 cm lang og lige knap 6,8 kg. Der er vidst ikke så svært at forstå hvorfor jeg konstant har ondt i ryggen og enormt ømme skuldre og arme, haha. Min krop bliver virkelig sat på prøve. Heldigvis bliver jeg stærkere og stærkere for hver dag der går.
Han er virkelig en ordentlig basse med gode æbleskive kinder og han vokser så fint derud af. I dag var vi til tre måneders vaccine, og heldigvis gik det super godt. Ingen skrig eller gråd, og han har været glad hele dagen lang. Knap så meget søvn så vi håber på en god nat. 😉
I er også super mange som skriver til mig og spørg om jeg ikke nok vil dele vores amme og søvnrutine som vi fornyligt fik lagt, og jo det vil jeg gerne! Snarest!
Jeg kan høre den lille rumstere i sofaen nu, og vi skal så småt gøre klar til natten. Gamal er til julefrokost og kommer nok også snart hjem. Håber at I alle får en fantastisk weekend, og vi høres meget snart igen! xx Simone
Hej Simone kan du ikke snart lække en video op på YouTube hilsen Caroline Jensen på 13 år fra Bonholm