Gravid uge 37

Av for den! Lige en kort status herfra. Jeg har været lidt stille på Instagram de sidste par dage, og det er der en god grund til. I får lige en lille fælles update her på bloggen:

Natten til igår lå jeg bogstaveligtalt søvnløs i 8 timer. Da jeg lagde mig i sengen kl. 22 var jeg helt og aldeles udmattet og tænkte ‘yes, i dag bliver en god nat med masser af søvn’..

Not so much! Efter at have øvet mine vejrtræningsøvelser og lyttet til lidt meditativt musik som er en del af min godnat-rutine lige pt., var det som om at jeg pludselig blev ramt af det vildeste adrenalin kick. Fra det ene øjeblik til det andet lå jeg pludselig der, lysvågen og tankerne strømmede ind over mig. Great!

To timer senere lå jeg stadig og vendte og drejede mig, og pludselig begyndte den vildeste mavepine at kicke ind. Jeg var så træt og tænkte at det nok bare var noget som jeg havde spist og mon ikke at det gik over..

Fire timer senere: klokken var nu blevet 2 om natten, og jeg lå fortsat og vred mig i sengen. Smerterne tog til og det var som om det trykkede helt enormt i øverste del af maven. Ikke på en halsbrænd-agtig måde eller pga. pladsmangel, men på en mærkelig og enormt ubehagelig måde. Jeg forsøgte at stå op og gå lidt rundt. Drikke noget kogt vand, se en serie og igen kl. 5 lagde jeg mig i seng igen. Kl. 7 gav jeg op og ringede til jordemodercenteret på hospitalet for at høre hvad jeg skulle stille op.

Mega ubehagelig situaiton, og lille manden opførte sig helt hyper-aktiv i min mave. 😀 24 timer i streg…

De bad mig straks komme ind til kontrol, og først røg vi igennem blodprøve-centret og derefter ned på fødeafsnittet hvor de målte og lyttede baby’s hjerterytme, målte mine plukveer, og generelt gennemtjekkede mig og testede for svangerskabsforgiftning. De var enormt opmærksomme og utrolig søde, og heldigvis var der ikke tegn på svangerskabsforgiftning. Jeg var en anelse nervøs, for symptomerne var der og vi har ikke meget mere end 2,5 uge til termin.

Efter nogle timer blev vi sendt hjem igen, og de mistænkte mig for at producere lidt for meget mavesyre, som godt kan forsage de her tarvelige kramper i øverste del af maven som virkelig efterlader en trykkende fornemmelse.

Hjem med mig og på hovedet i seng, og stort set hele dagen igår sov jeg i små etaper og heldigvis fik jeg også en god nattesøvn i nat. Jeg føler mig allerede meget bedre tilpas, men jeg har en eller anden ulmende fornemmelse i kroppen af, at fødslen ligger lige om hjørnet. Men hvad ved jeg? 😉 Jeg er i hvert fald max klar og jeg glæder mig utrolig meget!

Jeg håber at I vil bære over med mine ikke så punktlige opdateringer her på bloggen, YT og IG lige pt., der sker simpelthen så meget lige nu, og jeg har valgt at tage den helt med ro her til sidst og virkelig lytte til kroppen.

Tak for jer – og et tak til jer søde mamma’s som i de seneste par dage har sendt mig alle jeres gode råd og fødselshistorier. I er de sejeste!

xx Simone

(Visited 240 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Ej hvor er det ærgerligt at du havde den proces, håber du har fået det meget bedre!??
    Held og lykke med fødslen?
    P.S Elsker dig, du er en af mine ynglings youtuber??
    Knus og Kram Ida?

  • “Heldigvis var der ikke tegn på svangerskab“ – ah, det var der forhåbentlig, for svangerskab betyder graviditet. Du mener vel forhåbentlig svangerskabsforgiftning?
    Knus

  • Spændende med vægten! Jeg har bare oplevet at de har meget svært ved at skønne vægten ? Fik hele vejen igennem graviditeten afvide at jeg havde en pige under gennemsnittet og under et døgn før jeg fødte blev hun skønnet til at veje
    3450 gram. Så kom hun ud og vejede 3900 gram og var en lille tyksak! Glæd dig – det er den bedste og hårdeste tid, de første uger er magiske ?

    • Hvor vildt! Tak for at dele din oplevelse og tillykke med dit lille mirakel også! Glæder mig også enormt meget nu! Knus Simone

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *