Gravid uge 35

Jeg vågnede hertil morgen og havde sådan lyst til at hive computeren frem og skrive en smule.. Egentlig holder jeg “ferie” i denne uge med Gamal som også har taget fri, og jeg havde lovet mig selv ikke at ‘arbejde’ og sidde for meget foran skærmen.
Men hey, nu ligger han i soveværelset og brummer og kl. er 10, så jeg tænkte at jeg da godt lige kunne snige mig ud og lave et lille blog indlæg – nemlig en lille graviditets update.

Min vægt

Som overskriften afslører, er jeg nu i uge 35. Jeg har det forsat rigtig godt i min graviditet, men jeg synes at den sidste uges tid har været rigtig hård.  Dels på grund af den danske hedebølge som ikke helt samarbejder med mine hormoner 😉 og så er maven begyndt at blive rigtig tung synes jeg. Det er ved at være 2-3 uger siden jeg sidst har vejet mig, men jeg vil skyde på at jeg nu er omkring 14 kg tungere end hvad jeg plejer, og baby boy vokser virkelig derud af. SKØNT!

Da næsten alle mine kg sidder på maven synes jeg det mærkes i især i lænden og generelt i hele ryggen. Det er ikke rart at køre langt længere. I hvert fald ikke mere end en time eller to, og fornøjelsen af at sidde på en stenhård træbænk i kødbyen og nyde en kold drink er heller ikke super fedt mere. Komforten er lidt røget, og mest af alt foretrækker jeg nu hellere besøg på hjemmebanen, hvor jeg kan smide benene op i sofaen. 😀 Heldigvis er mine veninder søde til at forstå mig og støtte mine behov.

Træning

Jeg motionerer stadig det jeg kan – dog har jeg holdt lidt pause her i denne uge grundet varmen. Ellers forsøger at gå tur min 30 min – 1 time hver dag og fra i dag af har Gamal og jeg indgået en lille træningsaftale for at støtte hinanden, der går på at vi hver morgen hiver håndvægtene frem og lige tager 15 minutters hardcore træning i højt tempo herhjemme på stuegulvet. Jeg kan mærke at min ryg og arme skal styrkes, og så er det bare en super (overskuelig) måde at holde sig i gang på.

Appetitten

Min appetit er lidt kommet tilbage igen efter at have været forsvundet de sidste to ugers tid, så det er rigtig dejligt. Det er dog små portioner jeg spiser nu, da baby fylder meget i maven. Til gengæld snacker jeg på livet løs! Som aldrig før 😀

Mine favorit ting at proppe i munden lige for tiden er: nektariner, jordbær, kirsebær, salt chips, lemonader, toastbrød med peanutbutter og generelt friske salataer. Det svinger enormt meget, men generelt her i min graviditet har mine største cravings været frugt og grønt. Friskhed.

Baby indkøb & babyværelse

Vi er faktisk ved at være helt færdige i denne uge med hans lille værelse. Det er blevet enormt yndigt synes jeg selv, og jeg vil glæde mig til at vise det færdige resultat frem. Til jer “nye” så udgav jeg for et par måneder siden en lille episode på YouTube hvor vi så småt bygger babyværelset og gør klar. Den kan I se på min YouTube kanal HER, sammen med en masse andre baby og bolig relaterede videoer, eller I kan se den nederst i blog indlægget her.

Ellers mangler vi ikke meget – det meste er købt og i denne uge gør jeg hospitalstasken færdig og får vasket alt hans nyindkøbte tøj, stofbleer, sengetøj and you name it. Det er rigtig hyggeligt at gå og nusse med, og NØJ hvor jeg glæder mig til at møde ham.

Nu vil jeg pakke computeren sammen, hoppe i bad og få skåret lidt frugt. Min søde veninde Mette, som har termin et par uger efter mig kommer nemlig på besøg om et splitsekund, og jeg glæder mig sådan til at se hende og hendes lille fine mave.

Det var alt for nu.

xx jeres Simone

Gravid uge 35

 

(Visited 225 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Hej Simone. Hvor er du smuk gravid.
    Jeg selv har termin D. 13/10 med en like dreng. jeg kom til at tænke på hvilken str. body etc. I har købt til jeres søn? Jeg er i 7 sind om hvorvidt vi skal købe 50 eller 56 ☺️

    • Vi kar købt både i str 50 og i 56 – man aner jo ikke hvor lange de er når de kommer ud 😀 <3 Stort tillykke med din lille baby boy! Knus

      • Jeg fødte en stor datter i 2018, hun vejede 4100, og var 54 cm, og hun brugte str 50 til at starte med, så i går ikke helt galt i byen med begge str, hun kunne være i 50 i 14 dage og i 56 i 14 dage, men hun vokser også som en vild, de fleste små er i gennemsnit 3500 g og 50 cm ved fødsel ?

      • Tak for din erfaring 🙂 og tillykke med din lille datter 🙂 Det må være magisk. Knus

  • Hey Simone!
    Vil først og fremmest sige, at det har været spænende at se din graviditet, da Din Forlovet/kæreste og dig virker som et afslappet par.
    Men mit spørgsmål er, om i har tænkt på navn og er kommet frem til et?
    Knus❤️

    • Hej Nicoline
      Tak for de søde ord <3 Navnet har vi fundet ja – men ikke offentliggjort endnu 🙂 Knus Simone

  • Elsker din videoer på yt og dine blogopslag❤️Jeg glæder mig til flere videoer og opslag med dig og gemal og lille baby boy når han nu vil ud og se verden❤️?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *