2 uger i helvede

Hej piger,

Jeg synes lige at jeg skylder jer alle en lille update på mine to sidste lidt fraværende uger.

Mange af jer har sendt mig søde beskeder og hilsner, og nogle af jer har jeg slet ikke fået besvaret (endnu).
Så hvad skete der egentlig for knap 2 uger siden da jeg blev indlagt?

Fort at gøre en meget lang og ikke specielt sjov historie kort, så vågnede jeg tidligt alene hjemme  for nogle uger siden og kunne pludseligt ikke rigtig se. Der var kæmpe store pletter foran mine øjne og mit syn flimrede som et gammelt tv. Jeg blev en anelse forskrækket og ringede min læge op og spurgte hvad det kunne skyldes og hvad mon jeg kunne gøre ved det? Egentlig ville jeg blot sikre mig at det var “normalt” og at jeg ikke skulle være bange. Lægen spurgte ind til min hovedpine, og her kunne jeg blankt svare NEJ. Jeg følte mig enorm frisk men mit syn svigtede. Well….. Der gik så lige præcis 10 minutter, og som et lyn fra en klar himmel, var det som om at nogen gav mig den værste hjernevrider. Jeps.. Forestil jer at hjernen er en skuresvamp som godt og grundigt blev vredet på kryds og tværs. Det gjorde umenneskeligt ondt, og jeg ringede straks til Gamal som sad midt i et kunde-møde, og bad ham om at komme hjem. Det kunne være at et eller andet var helt grueligt galt. 30 minutter og 2 Panodiler senere.. Gamal kommer hjem og hovedpinen har taget til. Pludseligt kan jeg ikke mærke min venstre hånd, så min arm og så bliver min tunge bevidstløs. Her begynder jeg at freake lidt ud og får fornemmelsen af, at det bare bliver værre værre. 30 minutter senere… Jeg ligger fortsat og vrider mig i smerte i sengen og råber og skriger for at kunne holde ud at være til. Jeg kaster nu også op i stride strømme, og har helt lyst til at gøre skade på mig selv for at fjerne fokus fra min ulidelige smerte i hovedet. Gamal ringer igen til min læge, så til 1813 og de beder os med det samme komme ind på Hvidovre sygehus. Herfra og mindst 4 timer frem, ved jeg ikke hvad der er sket. Det var en ‘ud af kroppen følelse’ af bare smerter og min krop opførte sig som havde jeg epilepsi.

Jeg bliver indlagt og straks lagt i drop med både væsker, morfin og diverse medicin. Herfra var der en række undersøgelser, og først kl 16 føler jeg at det smertestillende har taget bare 10-20% af smerterne. Jeg bliver sendt hjem og føler mig egentlig tryg nok ved at gå i seng med det samme, selvom jeg stadig var enormt rystet. Og egentlig mega bange.. Var det en blodprop i hjernen, er alt okay… Tankerne kørte rundt, men på trods af det hele lykkedes det mig at falde i søvn.

Helvede bryder løs igen

Kl. 21 vågner jeg med et sæt. Mit udbrud starter forfra. Præcis som om morgenen samme dag, bare endnu værre og endnu mere smertefuldt. Kroppen gik i kramper, armen bevidstløs og jeg fyldte den ene brækpose efter den anden. (Charming, I know 😉 )

Jeg ved ikke hvordan jeg havnede på Hvidovre hospital igen samme aften, men Gamal tog sig af mig hele aftenen, og jeg blev selvfølgelig indlagt i i drop igen – denne gang i en længere omgang.

Ovenpå alt det her, mener lægerne at det er et sjælendt tilfælde af en virkelig voldsom migræne, og at det er noget de ser en gang i mellem. Jeg selv er mega rystet og i op til flere dage efter havde jeg angst for bare at skulle lukke mine øjne i uden at vågne op i så forfærdelige smerter og kramper.

The end

Efter alt det her har jeg så haft en hulens masse bivirkninger af alle de der stærke præparater som jeg har fået. Morfin, medicin etc. hvilket har medført endnu et par hospitals-besøg, tjek hos lægen etc. Derfor har jeg simpelthen været lagt ned, syg i sengen, bleg som et spøgelse og med et overskud på størrelse med en tissemyre.

To dage før afrejse til Dubai, havde jeg sidste lægetjek, og de mente at det var sikkert nok at tage afsted da vi både har forsikring, Gamal taler flydende Arabisk og min medicin og smertestillende kunne jeg få med fra Danmark.

Så nu er vi her i Dubai på anden dagen. Vejret er skønt, og jeg forsøger at komme mig ovenpå de sidste vanvittigt hårde 2 uger. Der skal i hvert fald tankes noget inspiration og overskud.

Det er virkelig hårdt at være syg. Helbredet skal vi være taknemmelige for, og værdsætte hver eneste dag. <3

Kort update herfra som alligevel blev en lidt lang en. 😉
Så ved I hvorfor der heller ej kom en ny video på YouTube kanalen i dag kl. 10. Første gang i 2 år!
Har du ik’ set den seneste som handler om vores nye bolig, så kan du klikke HER og se med.
Kys fra Dubai

(Visited 7 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Puha sikke en omgang 😲😬 vildt at kroppen kan reagere på den måde og forstår godt hvorfor du/I blev bange for at det var en blodprop i hjernen (har selv haft 6 i hjernen.. Not so Good 😉) Men dejligt I kom afsted og nu kan få slappet godt af og nyde de smukke omgivelser 🌺
    Rigtig god ferie ✨

  • Sikke en omgang, Simone. Men hvor er det godt at vi har de danske sygeplejesker og læger, som kan hjælpe os med at komme ovenpå igen (stort set)!

    Hvor er det stort af dig, at åbne op for sådan et dybt og personligt emne – men ja som du skriver er der også en side bag guldmedaljen, og den fik du fortalt her.

    Stærk opslag, som giver os læsere en ting at tænke over (eller flere).

    Tak fordi du ville åbne op om denne forfærdelige oplevelse! Men håber selvfølgelig at du er 100% ovenpå igen? 🙂

    De bedste hilsner,
    Mikkel.

  • Jeg har lidt af migræne i 12-13 år og en sjælden gang imellem oplever jeg det du har været igennem der. Jeg får synsforstyrrelser, der mindsker mit syn så meget, at jeg ikke kan se ordentligt eller skille tal og bogstaver ad. Jeg ligger i minimum et døgn med smerter, der er så stærke, at jeg ligesom dig ligger og vrider mig i smerte og kan ikke være i min egen krop for smerterne og kaster op i en uendelighed. Jeg oplever også at min ene arm begynder at smitte og at jeg midlertidigt mister følelse i armen og hånden. Det er forfærdeligt! Så jeg ved hvor forfærdeligt det har været for dig og håber, at du slipper for at skulle opleve det igen. God bedring og god ferie. Det lyder som om den er velfortjent ovenpå den dårlige oplevelse.

    • Hold da op søde Mie. Er virkelig ked af at høre du også har prøvet det. Ønsker dig alt det bedste! Ingen fortjener disse smerter!! Knus Simone

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *