Veggie Poké Bowl

Hej piger,

I dag vil jeg dele en rigtig lækker opskrift med jer, som jeg selv spiser meget. Hvad end det er som takeaway eller hjemmelavet, nemlig Poké bowls.

Til de af jer som ikke er helt inde i, hvad en Poké bowl egentlig er, så er det en hawaiiansk madtrend som både er enorm smuk, sund og delikat.

Poké bowls har sine rødder på Hawaii, da poké er en tradtionel hawaiiansk ret, som består af fintskåret fisk og grøntsager med ris i en skål.  I dag findes der et hav af forskellige varianter, som efterhånden fås mange steder i vesten. Lige nu er det en kæmpe trend.

Så hvis du endnu ikke har smagt en Poké bowl, så er det på tide.;-)  Hvis du ikke selv gider at stå i køkkenet kan jeg anbefale at besøge enten Oli Oli, Maui og My Poké.

Til de af jer som har lyst til at kokkere, så vil jeg i dag give jer opskriften på denne lækre “Veggie Poké Bowl” med smagfuld tofu.

Jeg laver oftest mine bowls med tofu i stedet for laks, selvom jeg elsker laks! Men tofu er lidt hurtigere at tilberede, og så er laks til tider lidt svære at få fat i, og ikke mindst mere pricy.Tofu Brown Rice Bowls er 100% plantebaseret og enormt høje på proteiner, fibre, vitaminer og mineraler, og så smager de himmelsk!

HVORFOR ER POKÉ BOWLS GENIALE?

– De er lette at lave
– Alle ingredienser kan laves i forvejen
– De er høje i protein og fibre
– Glutenfri mad
– Lavt fedtindhold
– Velafbalanceret måltider i kulhydrater, protein og fedtstoffer

SÅDAN GØR DU:

Køb tofu i tern eller som en “blok” og skær den selv i tern. Jeg køber min tofu i Irma eller Føtex hvor de sælger en “blok” som allerede er marineret til 19 kr.
Tilsæt lidt tofu på panden og steg den over medium høj varme indtil den bliver brun og puffy. Bare sørg for at bruge en god kvalitets pande, en non-sticky en.
Hvis tofuen ikke på forhånd er krydret kan jeg godt li’ at  krydre den selv. Det kunne være hvidløgspulver, gurkemeje, karrypulver, paprika, sort peber og havsalt.
Jeg tilføjer også en smule sojasovs for ekstra smag. Soya / salt i det hele taget fremmer smagen i maden.

Når tofuen er klar, skal der snittes avocado, gulerod og salat. Faktisk kan man bruge lige præcis de grøntsager som man aller bedst kan li’. Jeg elsker også frisk tangsalat, men det er ikke altid super nemt at få fat i der hvor jeg handler. Size and shape er også helt op til dig.

Jeg elsker blot at style maden lidt dekorativt så det virker mere indbydende.

Edamame bønnerne blancheres i noget kogende vand i 4 min og så er det klar.  Risene har jeg oftest kogt dagen før. Her kan du bruge sushi ris eller brune ris. Jeg foretrækker brune ris da de er sundere og mere fiberrige og dermed mætter de også bedre. Til sidst topper jeg med sorte sesam og ponzu dressing, som enten kan købes eller laves selv.

Opskrift på ponzu dresseing:

  • 1/4 kop soya
  • 3 spiseskeer maple syrup
  • 2 spiseskeer frisk lime saft
  • 2 spiseskeer sesame olie
  • 2 spiseskeer brun rørsukker

poke bowl tofu

DU SKAL BRUGE

  1. Tofu
  2. Færdiglavet Ponzu dressing (ellers se ingrediens liste ovenfor)
  3. 1/2 kop brune ris pr. servering
  4. 1 håndfuld edamame bønner pr. servering
  5. 1 gulerod pr. servering
  6. 1/2 avocado pr. servering
  7. 1 spiseske sorte sesamfrø pr. servering

Jeg håber at I kunne bruge opskriften og at I vil finde poké bowls lige så lækre som jeg selv. 😉 xx Simone

(Visited 225 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *