Om at finde indre ro og være taknemmelig

“Ude godt – men hjemme bedst”

Hej alle sammen,

Ude godt men hjemme er bedst . Jeg har aldrig helt været enig med ovenstående ordsprog.

Vi har nok alle været på ferier eller vildt fede rejser som man bare ikke VIL hjem fra, og tanken om alt det som man kommer til at savne gør en helt trist blot ved tanken.

Den følelse er i hvert fald en følelse som jeg selv kan genkende, og jeg har selv stået i situationener som disse rigtig mange gange.

Men……

Jeg sidder lige nu (as I write) i flyet på vej til Canada hvor jeg skal mellemlande inden min tur går mod København. Alle fly har de seneste dage været aflyst og alle flyveruterne er blevet lavet helt om på grund af orkan.

Jeg sidder helt sammenkrummet i det lille flysæde i en blanding af angst og spændning Jeg er ikke stor fan af at flyve, men da mit job indebærer en masse korte forretningsrejser, et dette noget som jeg gang på gang må bide i mig.

Det har været 3 super super fede og eventyrlige dage i USA herovre på Victoria’s Secret hovedkontor, og da jeg for første gang gik på scenen igår, fandt jeg ud af, at det faktisk slet ikke var så slemt som jeg gik og “frygtede”. Jeg tror bare at man altid er lidt nervøs blandet med en god portion spændning inden man skal på en scene foran så mange mennesker (+ 1000), eller andet hvor man virkelig skal performe. Det er ganske naturligt og nok også meget sundt

Nå, men nu til titlen af mit indlæg, for for første gang i mit lange menneskeliv, har jeg virkelig følt, mærket og forstået “UDE GODT, MEN HJEMME BEDST”. Ligegyldigt hvor fede, lækre, spændende eller overvældende situationer som jeg har været udsat for de seneste par dage, har jeg ikke kunne lade være med at længdes hjem. Jeg begyndte faktisk allerede nærmest at længdes hjem inden afgang

Jeg føler at jeg i starten af 2017 har fundet en eller andet helt speciel ro i mig selv. Ikke at jeg ikke var rolig og afbalanceret før, men det er som om, at jeg uden at være bevidst om det, virkelig har fundet mine sande værdier og yndlings følelser frem. Jeg føler en helt speciel ro når jeg siger ordet “hjemme” højt, og selv tanken om min morgen yoga, min gode kop kaffe med ekstra skum og min daglige avokado mad, kan frembringe en lykkerus i hele min krop. Jeg elsker virkelig at være hjemme, og jeg elsker virkelig Havneholmen hvor jeg bor.. Jeg elsker alt hvad det indeholder, og ikke mindst elsker jeg min altid støttende kæreste, som om nogle timer står med åbne arme og henter mig i lufthavnen. Jeg kunne ikke være mere taknemmelig for ALT det jeg har: Min familie, venner, mit hjem, min karriere, mit gode helbred, mit gode humør, alle mine muligheder i livet og alt der følger med.
Prøv en gang og brug 5 minutter: Sæt dig ned, og se dig omkring, og mærk lige hvor meget du rent faktisk har at være taknemmelig for – er det ikke bare skønt? Følelsen af taknemmelighed strømmer virkelig igennem min krop, og jeg bliver virkelig remindet om hvor meget man har at være glad for, når man sidder her helt “alene” i et lille propfyldt propelfly med plads til kun 15 mennesker i fuld orkanstyrke og en stewardesse der sidder og beder til vor herre, samtidtig med at vælter det hele vælter rund og lyset går ud..
Nu har jeg kun et stop tilbage, og det er Canada (Toronto) mod København, og jeg kan slet ikke vente med at komme hjem! Sender et stort tak ud i universet og opfordre jer alle til at være taknemmelige og elske og leve hver dag, som var det jeres sidste dag på jorden!
XX jeres S

Mine seneste timer i USA…………….