Yes, overskriften beskriver vel situationen meget godt. Behøves jeg virkelig at skrive eller uddybe mere…? Det har lidt været mit dilemma den seneste måned. Det føler jeg egentlig ikke at jeg skal, men på den anden side er der noget i mig som appelerer til min dårlige samtvittig overfor jer læsere som altid har fuldt med i mit liv “igennem tykt og tyndt” i mere end 4 år nu, og I har altid været der for mig og bakket mig op. Jeg har altid delt det gode med det dårlige, så derfor synes jeg også at jeg skylder jer et lille “status indlæg”. Sagen er altså den, at jeg er blevet single, og det er ikke noget som lige er sket her og nu, og derfor ville jeg også gerne var klar og følelsesmæssigt “normal” før jeg satte mig ned og delte dette med jer, sådan helt officielt. Som sagt er det ikke noget som lige er sket. Det er faktisk mere end en måned siden nu, og situationen har været under opsejling i en del nogle måneder, da jeg i april sagde ja til en lejlighed herude på Havneholmen hvor jeg nu bor for mig selv.
En del af jer, for ikke at sige uhyggeligt mange af jer havde allerede gættet jer til det, fordi at Deni i lang lang tid ikke har figureret her på bloggen eller snappen, og jeg har modtaget uendelig mange spørgsmål omkring netop dette, på både mail, snapchat og Instagram. I følger godt med, og er meget observerende må jeg så tilstå. Det er lidt vildt, men samtidig fedt at I kender mig så godt efterhånden. Wauw…. Et stort tak skal I have de af jer som har sendt jeres søde ord og positive tanker min vej.
Grunden til at indlægget her først kommer nu, er simpelthen fordi at jeg ikke har ORKET opmærksomheden omkring det, men nu er det jo en sand fact som jeg ikke kan løbe fra, og jeg kan ikke blive ved med at stå “i et forhold” alle steder, så here it goes. Jeg ønsker ikke helt at gå i detaljer med hvorfor, men kort fortalt så er det en god kombination af, at jeg følte at jeg måtte vælge mellem karriere og familieliv, og da jeg ikke kan dedikere mig 100% til sidst nævnte, følte jeg at jeg måtte stoppe op, virkelig mærke efter og følge min drøm. Jeg fik lige pludselig en sand øjenåbner, som dog alligevel ikke kom så pludselig. Jeg følt mig faktisk helt presset ud i det scenarie.
Mange af jer vil nok sige “ja, ja ja, vi vidste jo at det ville ske med den store aldersforskel imellem jer”, men det er faktisk ikke det der har gjort det, eller som har været hoved årsagen. Jeg har haft knap 5 fantastiske år med Deni, og jeg fortryder ikke så meget som 1 sekund af den tid som vi har haft sammen. Vi har rejst verden rundt, grinet, elsket, samarbejdet og haft en passion og venskab til hinanden udover alle grænser. Noget jeg slet ikke vidste fandtes, og de af jer der virkelig kender os som par ved også hvor harmoniske vi altid har været og aldrig skænderier. Men yes, det hele bliver sat lidt i perspektiv når man når helt derud, og står og skal træffe sådan et svært valg, og er helt alene om det. Jeg ville lyve hvis jeg ikke sagde, at jeg også for første gang måtte tænke lidt rationelt i forhold til min egen fremtid. Deni er jo som I ved sidst i 40’erne, og jeg selv midt 20’erne, og jeg står ikke og presser på i forhold til at få børn, “slå mig ned” eller arbejde mindre – tvært imod. Jeg brager derud af med 200 km i timen, og jeg vil SÅ meget mere – Jeg følte at jeg hele tiden blev bremset af ydre faktorer og til sidst også af mig selv, og jeg følte ikke at jeg udnyttede mit fulde potientiale, og det er virkelig virkelig frusterende og tærende, når man ved at man har det i sig. Jeg har så mange idéer, visioner, og ting som jeg gerne vil opnå med mit liv, og jeg har virkelig en stor kærlighed for mit arbejde som fylder næsten hele mit liv. Nogle af jer synes måske det er tarveligt og kan slet ikke sætte jer ind i min situation, men er man selvstændig, arbejder mere end 90 timer om ugen, og skal man samtidig være en god kæreste, stedmor, søster, datter og veninde, så er det fandme (undskyld mig sproget) svært til tider. Jeg er et tålmodig lille drømmende væsen, og jeg vil simpelthen nå mine mål og drømme her i livet. Won’t stop chasing…!
Man kan ikke det hele her i livet, og ja det lyder måske lidt koldt og kynisk at sige, men jeg glemte mig selv, og jeg har altid vidst og ved hvad det er jeg vil, og jeg kan ikke lade mig begrænse af nogen eller noget, for at opnå netop dette. At “rejsen” ville ændre kursus netop sådan, og at det skulle være alene på egne ben, havde jeg ikke vidst hvis du spurgte mig for et år siden, men det er altså status nu.
Nu vil jeg ikke gå mere i detaljer, men lade resten forblive privat. Jeg syntes at jeg skyldte jer en form for forklaring i forhold til hvad det er som der sker i mit liv nu, og hvorfor jeg har haft en manglende tilstedeværelse på bloggen i mere end 3 måneder, hvor det hele har sejlet lidt på privatfronten.
Jeg er okay nu, og med et bragende energi niveau. Jeg er tilbage i mine rutiner, og nyder at jeg kan have fokus 110% på min karriere. Jeg får min søvn, får dyrket motion hver eneste dag, skal ikke tage hensyn til andre end mig selv og jeg husker at smile og sige tak til livet hver eneste dag. Mine veninder og omgangskreds som jeg ikke har set meget til længe har jeg nu tiden til efter arbejde, og jeg nyder livet og mit nye kapitel som står for døren. Lidt ærlig fra et åbent hjerte fra mig til jer!
Jeg forsøger at danse mig igennem hele livet med et stort smil på læben og med åbne arme, men nogle gange tager dansen bare overfor en og får styret en i anden retning end man lige regnede med……………..
Kys, kram & et stort TAK til jer.
Jeres, Simone
“Husk dig selv i alt du foretager dig”