|| Afspil videoen for at se hvad det nye Børsen Play går ud ?Hvis du interessere dig bare en smule for økonomi og aktiehandel, så vil du ikke gå glip af denne ||
Så sent som igår på vej hjem i toget, sad jeg og funderede over noget, som jeg siden sidste sommer har funderet meget over; nemlig aktiehandel!
Nogle af mine veninder synes jeg er tosset når jeg begynder at snakke om fremtidige økonomiske drømme og mål, og det der med rent faktisk at administrere sine penge, i stedet for hver måned blot at bruge alt rub og stub der går ind på kontoen i materialle goder. Jeg finder alt det her med økonomi, vækst, iværksætteri, aktiehandel m.v. utrolig spændende, og for mig er der næsten ved at gå lidt sport i det. Det handler ikke om at man skal spare hver krone, og overhovedet ikke nyde eller livet, misforstå mig ikke, og I ved at jeg elsker at shoppe og jeg gør det meget, men jeg er samtidig meget bevidst om min økonomi. Forestil dig hvis du hver måned blot satte en smule til side på din opsparring, hvor meget det i det lange løb kunne blive til, og især hvis den nogle år efter blev til investerings kapital og fik nogle gode renteafkast m.v.
Jeg læste for nogle år siden lidt om det jødiske koncept der hedder den “tiende”, som personligt inspirerede mig. Den “tiende” går ud på, at hver gang penge tjenes, så sætter du en tiendedel af det totale beløb til side til opsparing. I gamle dage helt tilbage i middelalderen var det kirkens opfattelse, at tiendeafgiften burde fordeles ligeligt mellem sognepræsten, sognekirken og bispen. En anden form for “skat”. Det begyndte jeg at gøre for et årstid siden, altså at sætte minimum 10% af alt jeg tjeneste til side, og nu da jeg har fået dannet mig en solid opsparring, som selvfølgelig skal gå hen og vokse sig meget større, så er jeg nu nået dertil, hvor jeg er begyndt at sætte mig en smule ind i aktiehandel, og det er faktisk med det for øje, at jeg har sagt ja til at dele denne kampagne omkring Børsens nye online aktiekanal med jer. Den gør det nemlig let og overskueligt at holde sig opdateret omkring aktiemarkedet, så man netop undgår at skulle læse en masse urelevante nyheder over, for at komme frem til det der måtte være relevant for én selv og det man har valgt at satse på.
Selvom mange stadig har den holdning, at det er en lidt af en”mande ting”, at handle med aktier, så er det altså bare en gammel skrøne. Ja, flere mænd gør sig i aktier, men det er altså relevant for os kvinder, hvis vi gad at sætte os lidt mere ind i det. Studier viser faktisk at kvinder laver mindre risikofyldte og mere langvarige investeringer end mænd – selvfølgelig er dette ikke altid at drage fordel af, da men jo skal købe og sælge på det rigtige tidspunkt, men vi gør det generelt godt på aktiemarkedet. Det er i hvert flad noget jeg her i 2015 skal til at handle med, og jeg synes det er spændende at administrere mine penge, se vækst og tage ansvar for min private økonomi – og jeg kan sidde og læse i timevis om aktiemarkedet og andres erfaringer imens ting flyver afsted. Det er faktisk hvad jeg bruger min tid på når jeg i hverdagen skal have udnyttet transporttiden i flyveren eller i toget, og her er Børsen Play altså en genial hjælpende hånd! Jeg håber at I synes det var spændende, at få et lidt mere økonomisk indblik i min måde at tænke og handle på, og at måske nogle af jer kan drage glæde af Børsen Play eller i hvert fald lade jer inspirere?
Aften reflektering herfra. xoxo S
*Dette indlæg er lavet i samarbejde med Børsen