Vores dagsrutine

Hej ladies,

I dag skal det handle lidt om søvn og amning – og de gode søvnrutiner. Lige pt. strugler vi lidt med at putte Gabriel sidst på dagen. Han gider i hvert fald kun og powernappe, og efter en lille spørgerunde på min IG story igår, væltede en storm ind af søvn-relaterede beskeder i min indbakke.

I er utrolig mange som er nysgerrige på hvordan vi gør tingene herhjemme og hvordan Gabriel sover, så derfor tænkte jeg i dag, at dele ud af vores “dags-rutine” med Gabriel. Før jeg går i gang vil jeg lige huske at påpege at ingen dage/nætter er 100% ens, og de rutiner som vi har lagt for Gabriel er udfra hans behov  og den alder som han har lige nu. Derudover har vi taget højde for vores behov og hvilken livstil som vi som forældre lever (arbejdstider, søvn etc.). For os som familie er det utrolig vigtigt at have nogle faste rutiner for at vores hverdag kan hænge sammen.

Jeg har som førstegangs-mor virkelig erfaret at AL snak om børn, amning, søvn, opdragelse og alt der følger med, er et enormt sårbart emne. Vi har alle forskellige holdninger, meninger og erfaringer men til fælles ønsker vi jo alle blot at gøre det som er bedst for netop vores barn. Børn er nemlig forskellige og de har forskellige behov, og ikke mindst ændre deres søvnrutiner sig op til 10 gange det første leveår. Jeg ved også godt at der er utrolig mange familier hvor man blot vælger at tage det med søvn og amning  lidt mere intuitivt fra dag til dag / time til time ved blot at kigge og lytte til barnet. Igen, vi er så forskellige. Nogle slapper måske mere af i at gøre det på denne måde mens andre inklusiv mig selv, trives bedst i faste rutiner.

I den sidste tid i min graviditet brugte jeg rigtig mange timer på at læse om babyer og rutiner – og hvorfor det netop er så godt. Til jer som er interesseret i at vide lidt mere omkring dette så kommer der her et par linjer.

Forskning har nemlig vist, at gode rutiner, rytmer og forudsigelighed har en stor betydning for spædbarnets affektreguleringskompetencer (evnen til at kunne berolige sig selv, bringe sig selv i balance), opmærksomhedsevne, hukommelsesevne og indlæringsevne. Etablering af alle former for forudsigeligehd, rytmer og rutiner, er derfor af stor vigtighed for baby. Uanset om de erfaringer baby får, er gode eller dårlige, har de tidlige erfaringer vist sig sig at spille en væsentlig rolle resten af livet, fordi de tidlige erfaringer danner grundstrukturen i hjernen og bestemmer barnets forståelse af verden og måde at indgå i verden på. Gode rutiner, døgnrytme og gentagelse er derfor super vigtigt.

Babyer har behov for rutiner og forudsigelighed

Men hvorfor? Mennesker elsker som udgangspunkt genkendelighed og forudsigelighed – at vide hvad der kommer til at ske. Det skyldes, at det hjælper os til at kunne orintere os i hverdagen og forberede os på det der kommer, hvilket holder stressniveauet nede og lykkehormonerne oppe. Det gælder voksne som små.  Mennesket er nemlig hjernemæssigt struktureret til at kunne forstå rytmer og rutiner og dermed have forventninger til, hvad der kommer til at ske – og denne evne har vi helt fra fødslen. Nyfødte har allerede tidligt forventninger til, hvad der kommer til at ske.

Alt det her info om rutiner læste jeg utrolig meget op på inden min fødsel, og resten lærte Gamal og jeg på Baby Instiruttet hvor vi tilbragte de første døgn efter fødslen og stadig går med Gabriel engang i mellem når vi skal have justeret hans dagsrutine eller udfordres motorisk på deres ‘Klog baby’ kurser.

Men husk nu, vi har alle forskellige meninger og måder at gøre tingene på, og vi gør alle vores bedste. <3

Gabriel havde en helt anden rutine for blot en måned eller to siden, men eftersom han nu er +3 måneder og at vi har fået en god rutine, synes jeg at jeg vil dele den med alle jer andre. Så here it goes: Søvnrutine baby Søvnrutine baby

Vores rutine her har vi strukket sammen med dygtige fagfolk indenfor området (på Baby Instituttet), og det fungerer altså bare RIGTIG godt for os. Egentlig var det meningen at når Gabriel rundede de 3 måneder, så skulle han gerne kunne tage et lidt længere stræk om natten mellem amningen kl 0:00 -5:00, men der er vi ikke helt endnu, så pt. hedder den fortsat kl. 00, 3.00 og 6.00 – altså hver tredje time. Men OM jeg glæder mig til at han kan tage det lange stræk. Det gjorde han så fint den første måned. Men der havde han naturligivs også et helt andet søvnbehov end i dag. Hvad kan jeg sige, min søn er glad for mad. 😉

Amninger kommer selvfølgelig i forlængelse af hver vågen tid, hvor vi også sørger for at være aktive med ham i form af motoriske lege, øvelser, oplevelser osv. Når det er sagt, så kan man jo have nok så mange rutiner og planer for sin baby, men by the end of the day så er det jo baby som sætter dagsordenen. Vi har også nætter hvor Gabriel vågner og vil spise hver 1,5 time, eller ikke kan sove pga. luft i maven. Eller lige pludselig vågner kl. 3:00 og tror det er dag.

Men det som det handler om, og det som vi gør som forældre, er at sætte nogle faste rammer og rutiner for Gabriel, og hver gang vi har et par dage eller en uge hvor han afviger rutinen, så finder vi fint tilbage igen. Dette har han let ved fordi vi netop har haft en rutine fra hans første leveuge.

Så det er altså sådan det kører herhjemme lige pt. i det lille hjem, og putningerne kan godt være noget af en kamp – oftest efter kl. 16, men vi hænger i. 🙂  Jeg håber meget at I kunne bruge inspirationen fra vores rutine og om ikke andet at I synes det var sjovt at læse med. Nu har jeg i hvert fald prioriteret at få den skrevet ned til jer. (Timer som jeg kunne have brugt på at sove middagslur, haha 😉 ) Just kidding! Men sig endelig til hvis I har spørgsmål. Jeg foretrækker at I smider en kommentar nederst i indlægget her, da jeg sjældent når til bunds i min Instagram indbakke.

Tak fordi du læste med og deler dine tips og erfaringer med mig. <3
I er alle nogle MEGA seje mødre, lige gyldigt hvordan I gør tingene hjemme hos jer!

xx Simone

(Visited 218 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *