De bedste råd når du skal købe sommerhus

Annonce: indlægget er skrevet i samarbejde med Nybolig.

 

Går du også med en drøm om at investere i et sommerhus? Læs med her og få mine personlige råd step by step.

Step 1) Lokaliser dit område:

Til en start er det en god idé at slå sig fast på et par områder. Hvis man ikke selv har lagt sig fast på et område til at starte med, kan jeg virkelig anbefale en købermægler. De hjælper med at lokalisere et område på baggrund af de ønsker og behov man har til beliggenheden og område.

Vi var selv meget i tvivl i starten. Men efter vi havde præsenteret vores tanker for vores mægler, blev vi hurtigt rådgivet til at kigge på Enø / Karrebæksminde. Det tiltalte os lige med det samme, og derfor besluttede vi os for at bruge nogle dage i området. Vi besøgte Enø og omegn og fik virkelig ”dyrke lokalområdet”. Vi faldt i snak med andre som havde sommerhus på Enø og satte os på den måde også selv ind i området.

Step 2) Brug altid en lokalmægler:

Da vi havde besluttet os for området kontaktede vi en lokal mægler. Vi har lært at det er vigtigt at gå med en lokal mægler. En lokal mægler kender sine lokale markeder og deres prisleje. Den lokale mægler laver et pristjek for at se om prisen er rimelig og om der er basis for forhandling med sælgers mægler.

Step 3) Beliggenhed i området:

Da vi startede med at kigge på sommerhuse, havde vi en eller anden romantisk drøm om at sommerhuset skulle ligge dybt inde i en mørkegrøn nåleskov – og gerne mutters alene og mussestille. 😉 Vi ønskede os fred og ro, og mere ”privatliv”. Men efter kyndig rådgivning og sparring med vores mægler, kunne vi pludselig se at ja, det er superfedt med et sommerhus dybt inde i skoven når man opholder sig som familie eller med gæster, men når jeg alene skal opholde mig i sommerhuset hvilket jeg har et ønske om – ja så ville jeg faktisk ikke føle mig særlig tryg. Tryghed vægter højt hos mig, og det skal i hvert fald ikke være årsagen til at jeg ikke får brugt vores sommerhus. Dernæst kunne vi også godt se fordele i ikke at skulle starte en bil hver eneste gang man skal noget. Til bageren, iskiosken e.l.

4) Plus og minusliste:

Hvis du er i tvivl i forhold til det her med områder eller generelt beliggenhed, så kan jeg varmt anbefale at lave en plus- og minusliste.  Skriv jeres ønsker og behov ned, og pludselig vil et klarsyn opstå helt af sig selv. Man kan virkelig blive overrasket i processen.

Husk: Det som er vigtigt for dig/jer, er ikke nødvendigvis det samme som for jeres vennepar, der måske netop har investeret i et sommerhus.

5) Podcast:

I øvrigt kan jeg varmt anbefale jer at lytte til Nyboligs gratis Podcast ”Når livet kræver nyt hjem”.  I podcasten dykker de ned i de tanker og overvejelser, der er på spil, når man sætter jagten ind efter sin drømmebolig. I podcasten møder du fem forskellige familier, som befinder sig i forskellige livssituationer. Fælles for dem alle er, at de leder efter en ny bolig som rammen om deres liv.

6) Økonomi & vedligeholdelse:

Det er en rigtig god idé på forhånd at gøre sig nogle tanker om, hvor meget et sommerhus må koste. Hvad har man råd til men også hvad vil det koste os på sigt at vedligeholde. Både i tid og kroner. I disse tider er en anden faktor der spiller ind; hvad vil det koste os at eksempelvis opvarme et helt sommerhus? Måske sommerhuset ikke behøves at være 120 m. Måske 70 m2 er nok? Hvor meget skal vi bruge det og hvad er behovet generelt? For os er det vigtigt at sommerhuset ikke bliver for tung en post økonomisk, og heller ej i tid. Derfor kigger vi efter et enten nyere sommerhus eller et i virkelig god stand, som heller ej kræver meget vedligeholdelse, andet end eksempelvis en omgang træ-maling hvert tiende år. Det samme gør sig gældende ift. grunden. Den skal helst ikke være alt for stor eller ”avanceret”. En god græsplæne som en robotklipper nemt kan klare på egen hånd, er for os super ideelt.

Det er en lang proces med både mange tanker og følelser. I det store hele kan vi fra hjertet virkelig anbefale at tage fat i en købermægler som kan repræsentere jeres behov som købere. Vi har fået en sublim rådgivning gennem Nybolig.

Jeg håber det var lærerigt at læse med.

Kh Simone

(Visited 108 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *