Reklame i samarbejde med Besafe
En weekend med ro på var lige hvad vi alle tre trængte til, ovenpå den store fest i forrige weekend. Gabriel har været en smule pylret lige siden, og har haft behov for ekstra opmærksomhed end vanligt. I starten af ugen har han været ekstrem klister-mor-syg, og ville hele tiden op og kramme og kysse. (ikke at jeg ikke også nød det lidt 😉 ) Så yes, i denne weekend har vi altså taget den helt med ro, og i lørdags tog vi på en lille getaway. Ud af byen, og ud i det grønne for at få lidt luft og d-vitaman. Vi nyder alle virkelig det at være udenfor. Gabriel kan bruge timevis på alene at ligge og betragte andre børn lege, og selv kravle rundt og udforske hele stranden/plænen og alle de mange spændende ting som naturen byder på. Gamal og jeg kan som de trætte forældre hvile lidt imens, og rent faktisk have en samtale uden at den konstant skal afbryde med “nej Gabriel, ikke stikkontakten”, “av av ikke hen til ovnen”, “ned fra bordet skat”… Haha, og jeg kunne blive ved. Derudover er vi alle kæmpe natur-fans, og nyder at være ude i alt slags vejr.
Så i lørdags pakkede vi bilen, vores famøse køletaske ( 😉 ), og kørte ud i det fri. Vi havde en masse bobler til overs fra navngivningen og nød et koldt glas under Gabriels lur. Skønneste dag!
Nå, men nu til en lidt anden snak, nemlig en snak om køreturen og hvilken autostol som vi anvender. Det her indlæg er jo lavet i samarbejde med BeSafe, som er mærket på vores autostol. Stolen hedder “iZi Turn” og kan anvendes fra 6 måneder og op til 4 års alderen. Altså en autostol som vokser med dit barn og følger dets udvikling. Vi har testet autostolen i egen bil siden april måned, dvs. knap 4 måneder, og jeg ville lyve hvis jeg ikke sagde at vi er blevet enormt glade for den. Siden Gabriel kom til verden for 10 måneder siden, har vi efterhånden testet hele tre autostole, da mine forældre også har fået en i deres biler så det er nemt at køre med Gabriel. Autostolen fra BeSafe er virkelig en testvinder hvis I spørger os, og det er den af flere forskellige årsager. Det skal lige siges at jeg er slet ikke sådan en hightech-nørd når det kommer til valg af biludstyr eller autostol generelt, men jeg vil alligevel prøve at liste op, hvorfor jeg især synes at den er så genial.
First of all, autostolen har 360 graders rotation og er enormt fleksibel i brug. Det vil altså sige at jeg kan dreje stolen rundt om dens egen akse, så når jeg skal have Gabriel ind og ud af stolen, kan jeg nemt dreje stolen ud mod mig, så jeg ikke besværet skal stå og bøje mig ned og skævt ind i bilen. (Se evt. mit øverste billede hvis det ikke giver mening 😉 ). Det gør en verden til forskel for mig – og min ryg! Autstolen kan derfor også fungere både som bagudvendt og forudvendt under kørsel. Bagudvendt er dog altid sikrest når de er så små. 🙂 Derudover så har stolen tre forskellige sidde/ligge-positioner. En helt oprejst én, Så Gabriel ligesom os andre kan sidde og kigge ud af vinduet og følge med i selve bilturen, en helt liggende position til lur-tid og en indstilling lige midt imellem som vi oftest bruger når vi gerne vil have at Gabriel skal ligge og hvile lidt og få slappet af under turen. Det at han kan sidde oprejst og kigge ud af vinduet og følge med, har virkelig gjort en verden til forskel når det kommer til længere køreture. Det var ikke noget som han var fan af før! Spejlet som er installeret ved siden af er også genialt, og vi kan kommunikerer med ham og lave sjove ansigter, uden hele tiden at blive forstyrret og skulle sidde og vende og dreje sig. En lille sidebemærkning: nakkestøtten kan iøvrigt også indstilles i 10 forskellige steps, så det netop passer til barnet og følger med dets udvikling. En enorm vigtig faktor har jeg lært. 🙂
Om BeSafe
Til de er jer som ikke kender mærket BeSafe, så hermed lige lidt kort baggrundsviden: BeSafe er et norsk familie firma grundlagt i Norge, og er førende inden for udvikling og fremstilling af autostole og andre sikkerhedsprodukter af høj kvalitet til biler. BeSafe driver i dag en verdensomspændende eksport til over 40 lande, gennem nøje udvalgte distributører. De har vundet en del sikkerhedstests og har virkelig styr på hvad de laver. Hvis I vil vide mere, kan I jo altid tjekke deres hjemmeside ud HER, hvor I også kan læse om de forskellige produkter.
Test
De produkter som vi har testet er som nævnt autostolen iZi Turn, spejlet og en tilhørende sædebeskytter, som også har plads til en Ipad. I finder links til produkterne nederst i indlægget.
Jeg håber meget at I kunne bruge inspirationen, og I skriver endelig bare til mig (i en kommentar nedenfor) såfremt I har spørgsmål til noget. 🙂
Ha’ en helt fantastisk dag! xx Simone
Hvor er dine sko fra ?
hvilke sko? <3