Gravid uge 32

Endnu en milepæl er nået.

Jeg er simpelthen så glad i dag! I morges var vi nemlig til 32 ugers (standard) tjek hos Jordemoder, hvor jeg bla. fik testet min urin, taget diverse prøver og vigtigst af alt; vi skulle se om lille baby boy havde vendt sig rigtigt.

Alle mine prøver og tal var super fine, og han tager super fint på og vokser som han skal. DEJLIGT! Han er nu hele 40 cm lang og vejer omkring 1,8 kg. Er det ikke bare vildt?  Nå… og så kom vi til maven… Uh, jeg var simpelthen så spændt i dag, da vi ved en ultralydsscanning i sidste uge kunne se at han stadigvæk lå med hovedet opad og numsen i bækkenet. Jeg ville så gerne at han snart skulle vende sig inden han blev for stor, og inden vi nærmede os for tæt på termin. Så både han og jeg er klar. 😉

Igår var jeg så på Fyn og sad og talte med min mor om hvor meget jeg bare ville ønske at han snart ville tage og vende sig. Sidst på aftenen krammede vi farvel og krydsede fingre for at det snart ville ske. Hjem mod København kørte vi, og ikke mindre end 4 timer efter vi kom hjem vågnede jeg som et lyn fra en klar himmel i ét skrig af ren forskrækkelse (…og en lille smule smerte). Jeg flåede dynen af og kiggede straks ned på min mave, som mest af alt ligende en blanding af Eiffel tårnet og en femkant. Den var mildest talt vind og skæv, og så virkelig mærkelig ud! Jeg kunne se at han hele tiden satte af med fødderne og slog kolbøtter rundt om sig selv, og efter små 10 min. aftog smerten og min mave blev fin rund igen. Jeg vækkede med det samme Gamal, helt glad i låget og fortalte hvad der var sket. Vi blev begge enige om at han måske havde vendt sig og at vi bare måtte håbe på det bedste. Det kan virkelig gøre nas når de der babyer lige rammer en nerve i lysken skal jeg love for. 😀

– Og ganske rigtigt, i morges til Jordemoder smilede hun over hele femøren og fortalte at han så fit havde roteret og vendt hovedet ned syd på i mit bækken hvor han nu “står klar”. Thank God! Jeg er så lettet og så glad i dag, og håber bare at han nu forbliver i denne position helt frem til termin. Min jordemoder forsikrede mig i hvert fald om at de fleste babyer som havde vendt sig i uge 32, forbliver med hovedet i bækkenet. Så kæmpe hurra for det!

Nu skal han bare vokse sig endnu mere stor og stærk, og jeg skal have hvilet en helt masse her i weekenden.

Jeg ville blot lige dele den gode nyhed med jer, og ønske jer en skøn skøn weekend.
xx Simone