Sponsoreret
Hej skønne piger,
Jeg modtager dagligt beskeder fra jer med spørgsmål til min hårpleje og hårrutine, og i den forbindelse synes jeg, at det var ved at være tid til at give jer en lille update på denne front.
Jer der har læst med i et godt stykke tid, ved at jeg siden starten af marts har testet en ny hårplejeserie, nemlig Rønsbøl.
Jeg var i starten en smule “mistænksom” overfor, hvorvidt en så ren hårpleje, rent faktisk også havde en positiv effekt på håret. Jeg synes ofte at jeg har oplevet med andre mærker, at jeg må gå på kompromis – og enten bruge sunde produkter og få helt tørt og frizzet hår, eller bade mit hår i velduftende kemikalier, som efterlader mit får fugtet og smooth at se på.
Rønsbøl går dog ikke på kompromis med ingredienser eller effekt, og deres DNA er hårpleje uden parabener, parfume og kunstige farvestoffer. “Clean Beauty” som de kalder det = Hårpleje med omtanke.
– Og jeg må bare ligge mig fladt på gulvet, og sige R-E-S-P-E-K-T til Rønsbøl. De har formået at producere en lækker hårplejeserie som er så både er ren og sund og samtidig rigtig god og effektiv. Selv her i sommerperioden hvor mit hår har trængt til masser af pleje, har deres produkter været tilstrækkelige. Når det er lidt mere tørt i perioder er jeg god til at supplere op med lidt ekstra “all-in-one” treatment, og det fungere virkelig godt godt for mig, og så har jeg god samvittighed!
De produkter som jeg bruger er:
- Extra care shampoo (indeholder blandt andet macadamia oil)
- Extra care balsam (indeholder macadamia oil og shea butter)
- Hair oil (med argan og macadamia oil) – til langt hår. Den bruges i længder og spidser, og gør håret silkeblødt og let at rede ud.
- All-in-one-treatment (med macadamia oil) – gør håret silkeblødt og lettere at rede ud. Den genopretter tørt og ødelagt hår, giver håret fylde, forebygger spaltede spidser og tilfører glans og mindsker krus. Ekstra bonus er, at den ovenikøbet virker varmebeskyttende. Deraf navnet; “All-in-one”.
Efter hele mit allergiforløb, som jeg også har skrevet en del om her på bloggen, har jeg virkelig fået sat nogle tanker igang i mit hovede, hvad angår farver, tilsætningstoffer, parfumer og alt det andet skidt, som ofte optræder i vores kosmetik- og hårprodukter. Jeg er en glad Rønsbøl-forbruger både på hårpleje- og hudplejeserien, som jeg også gerne skriver et indlæg om i fremtiden, såfremt der kunne være interesse for dette?
Så er der ikke andet tilbage end at sige tusinde tak fordi du læste med, og vi ses meget snart.
xoxo Simone