Kuala Lumpur Malaysia Guide

Hej skønne piger,

Ovenpå gårsdagens video om vores roadtrip i Malaysia (se den HER) , synes jeg at det er på tide at highlighte alle Kuala Lumpur’s gode kvaliteter.  Malaysia er nemlig et helt fantastisk land, og Kuala Lumpur er på alle måder en helt unik by for sig. En fantastisk energisk storby midt i en tropisk jungle. Byen har utrolig mange spændende seværdigheder at byde på. Da mange af jer har efterspurgt mine personlige tips og must see i byen, vil jeg i det her indlæg lave en lille Kuala Lumpur guide. Så kan I samtidig se hvad vi blandt andet har brugt vores tid på. 😉 xx jeres Simone

Eat local at Pelita Nasi Kandar

Jeg synes at et must try er at spise et helt igennem lokalt og autentisk Malay måltid. Den første dag vi ankom spiste vi på Pelita, som ligger 100 m. fra Twin Towers, midt i centrum. Vi havde fået stedet anbefalet af Gamal’s gode ven, og vi besluttede os for at tjekke det ud. Stedet er en slags udendørs kantine, hvor man får en tallerken og så kan man på kryds og tværs bestille de retter som man ønsker at smage. Det er super lokalt og det er på ingen måde fancy spise, men RENT er det og maden er super god. Faktisk vil jeg våge at påstå at Pelita har serveret nogle af de bedste karry retter jeg har fået i mit liv – ikke kun på vores Malaysia tur. Vi spiste 4 retter i alt og inklusiv drikkevarer blev det max 70 kr. Jeg kunne spise der igen og igen. Mine favorit retter hedder Ikan Kari (fisk i karry), Kari Kambing  (lam i karry) og deres røde kulgrillet kyllingespyd. Stedet er som sagt rent, udendørs men overdækket, god service men bliv ikke forskrækket hvis du hører en slå en bøvs efter maden, og vær’ klar på at de mest lokale Malayer spiser med fingrene. Men bare rolig, der er rent bestik og vand på flaske til os turister- 😉

Shopping & Sightseeing at KLCC aka Twin Towers

KLCC aka Twin Towers er naturligvis også et must see når du er i Kuala Lumpur. Du kan næsten ikke undgå at se de smukke 452 meter høje tvillinge-tårne alle steder fra i Kuala Lumpur. Jeg synes både at man skal opleve dem i dagslys og om aftenen med lys i. Billeder kan langt fra illustrere hvor smukke de er i virkeligheden. Især om aftenen skinner de på magisk vis.
Tårnene rummer alt hvad du ønsker indenfor shopping. Fra budget til high-end shopping, og på toppen finder du nogle rigtig gode spisesteder. Vi spiste en del Malay og Thai mad derinde. På 1. sal ligger der et super lækkert supermarked med udskåret frisk frugt, god te og en masse andet sjovt. Jeg kunne bruge timevis i tårnene. PS: husk også at smage en Bubble Tea med tapioca pearls , et Wheat Gras shot og en lækker ubi kayu eller en kuih bengkang delikatesse kage- alle 3 ting finder du på nederste etage i KLLC.

Enjoy The Botanic Garden of Kuala Lumpur

Kuala Lumpur rummer en af de smukkeste parker jeg nogensinde har set- og jeg har altså rejst en del efterhånden.
Slå et smut forbi og nyd en gåtur og oplev en helt fantastisk natur som du aldrig har set før. Hvis du er blogger så pak tasken med en masse outfits, der er nemlig helt fantastiske photo locations all over the place! 😉 Vær’ forberedt på at man snildt kan bruge et par timer derinde, så et godt tip er at komme sidst på dagen når det ikke er så varmt.

Best hotels in the center of Kuala Lumpur


Du kan leve som en konge på 5 stjernede hoteller i Kuala Lumpur uden at skulle have de helt store sedler op af lommen. Mine favorit hoteller er: Traders Hotel, The Face Suites, Maya hotel, Fraser Residents. Billedet her er taget fra The Face Suites.

Visit Batu caves – Say hi to Lord Murugan & feed the monkeys

Et kvarters kørsel udenfor centrum finder du Batu Caves, som besidder et smukt indisk tempel oppe på toppen af bjerget midt inde i en grotte. Tag de gode sko på og motioner i rask tempo op af trapperne. På vejen derop kan du sige hej til de små fredelige aber som kravler rundt på trapperne blandt menneskerne. De lever vildt i det fri, og de er SÅ søde! Den smukke statue Lord Murugan som vogter over templet i indgangen er også et must see.

Go for a walk at Petaling Street market

Petaling Street – China Town ligger også centralt i Kuala Lumpur i et lidt mere fattigt kvarter. Du kan opleve en masse sjove stader hvor der sælges alt lige fra lækre solmodne frugter til kopi-varer, kinesisk mad og andet sjovt. Det en lidt hektisk handelsgade men ret sjovt lige at opleve. Jeg købte en kimono og masser af friske rambutan frugter.

Budget + local shopping in Sunway Pyramid mall or High-end shopping at Pavilion

Da vejret er utroligt varmt og ikke mindst super tropisk i Malaysia er shopping malls der hvor alt shopping foregår. Et andet sjovt og anderledes shopping mall er Sunway Pyramid, der har de en gade i centret der hedder “Asian Street” hvor man kan købe alt fra Koreansk, kinesisk, Malay tøj og beauty. De har nogle virkelig gode beauty stores, og fine kjole-butikker i lækre kvaliteter og endda på budget. Sunway Pyramid besidder bla. også en Cinabon stand, så hvis du aldrig har prøvet sådan en før, så gør dig selv den tjeneste at smage en varm en. De er stærkt vanedannene. 😉 Hvis du er til high-end shopping så SKAL du besøge Pavilion mall. Det rummer alt hvad et designer-hjerte begærer. De har endda nogle gode udsalgsvarer i butikker som Fendi, Jimmy Choo, YSL etc.

Eat Michelin Italien at Marinis on top of the Twin Towers.

Bare udsigten alene siger alt. Marinis byder på fantastisk Italiensk Michelin dining på 57 etage. Maden var UDSØGT god, og servicen helt igennem fantastisk. Jeg spiste deres Lobster Angel Hair Spaghetti. Det er en Michelin restaurant men ikke dyrere end en normal dansk restaurant.

Way to get around the city: UBER

Taxi er super billigt, deres toge er relativt okay nemme at navigerer rundt i, men UBER er super genialt, og koster knap 10-30 kr. for en tur rundt i byen fra A til B. UBER er meget mere renlig, behagelig temperatur og der er meget bedre service blandt chaufførerne, som i øvrigt er super søde og snaksagelige alle sammen.

Jeg håber at I synes det var sjovt at læse med, og at I kunne lide mine tips til en storby ferie i Kuala Lumpur, Malaysia.

Malaysia besidder derudover en masse fantastiske øer – nogle af dem er faktisk kåret til de smukkeste og mest naturskønne i verden. Du kan flyve billigt indenrigs med Air Asia, fra 150 kr og op efter, hvad end det er til Bangkok, Phuket, Krabi eller til de Malaysiske øer.
Ha’ det skønt til vi ses igen. Knus fra varmen, Simone

 

(Visited 126 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *