Sådan kommer du i gang med at tjene penge som blogger

Hej kære,

“Hvordan tjener man egentlig penge som blogger?” Min indbakke bugner af nysgerrige beskeder og Snaps, om netop dette spørgsmål. At være blogger er nemlig for mange blevet en prof. profession rundt omkring i hele verden, og jeg forstår godt at folk omkring mig er utrolig nysgerrige i at vide hvordan det hele hænger sammen “bag facaden”. Måske du endda overvejer at starte en blog selv?  Læs da med. 🙂

Før jeg vil komme ind på de forskellige måder at lave betalte samarbejder på, så husk:
Du skal ikke starte en blog, fordi du gerne vil tjene penge på den. Det er en vigtig pointe! For det første bliver du ikke rig på den. For det andet tager det flere år, at opbygge en stor følgerskare. For det tredje, hvis dit motiv for at blogge er at tjene penge, så tror jeg ikke at du får succes. Ligesom alt andet, skal der være en passion og hjerte i det som man laver og foretager sig, og tro mig, din læser kan lure dig lige med det samme hvis den røde tråd eller passionen ikke er tilstede i det du laver.

Når det så er sagt, er det rigtig fedt at kunne tjene penge på sin hobby. Det er netop økonomien bag som blandt andet er med til at give en kreativ frihed og tid til at skrive og producere en masse brugbart og inspirerende content, som rigtig mange har glæde af, hver eneste dag.

Af netop denne grund vil jeg gerne aflive noge myter omkring hvordan man som blogger kan tjene penge,  og derfor besluttet at skrive denne lille guide.  Det er meget forskelligt hvordan de forskellige bloggere vælger deres “set-up” og strategi. Nogle har en fast agent tilknyttet, andre har flere agenter tilknyttet og nogle klare det hele selv.
Fælles for dem alle, laver vi alle sammen forskellige samarbejder, og du kan se de forskellige samarbejdstyper listet nedenfor.

KAMPAGNER:


En kampagne består oftest af flere posts og indlæg på henholsvis blog, Instagram og Snapchat eller et helt fjerde eller femte medie.
En kampagne bliver oftest til, hvis et brand har lanceret et nyt koncept / kollektion eller noget helt tredje, som de ønsker formidlet ud til forbrugerne. En kampagne er meget individuel og det er helt forskelligt hvordan strategien bag er, og hvor længe kampagnen skal køre.

AMBASSADØRSKAB:


Som ambassadør repræsenterer man et brand udadtil, og derfor er det utrolig vigtigt for både blogger og brand, at man finder det rette match, før et samarbejde etableres. Et sådan samarbejde løber oftest i en periode af 6-12 måneder, så derfor er det vigtigt at det er et brand som man 100% fra hjertet er vild med, og som man kan identificere sig med. Ved et ambassadørsamarbejde aflønnes man typisk fast hver måned i henhold til en samarbejdskontrakt, og så er der stort set altid frit råderum over hvornår du skriver på bloggen og  poster billeder.  Personligt elsker jeg denne samarbejdstype, da man virkelig kan comitte sig og folde sig ud 100% kreativt. Jeg elsker at fordybe mig og lære nye produkter og brands at kende. Det er virkelig spændende, og ikke mindst meget mere troværdigt overfor læseren, hvilket jeg går rigtig meget op i. Der er ikke noget værre end at læse indhold på en ren “reklame søjle”.

ENKELTSTÅENDE SAMARBEJDE:


Her er det typisk et brand som ønsker et enkeltstående post på et socialt medie eller på din blog. Flere gange om måneden takker jeg nej til disse typer af samarbejder, da jeg ikke synes at de høre hjemme på min blog. Godt nok er “timelønnen” højere, men jobbet er også hurtigt overstået, og der er ikke tid til at fordybe sig, og oftest kan det gå hen og fremstå lidt upersonligt.

BANNERE:

Rigtig mange bloggere har reklamebannere på deres blog, hvor de heraf aflønnes pr. klik fra banner til website. Jeg synes ikke at det er specielt kønt, og faktisk ret forstyrrende som læser. Derfor vil jeg hellere undvære et par tusinde på kontoen, men have en “reklame-fri” blog.

EVENTS:

Som blogger kan du også blive tilbudt et job hvor du skal deltage i et event på vegne af et brand. Dette gælder både ind- og udland. Ved et event skal du ofte dokumentere din tilstedeværelse i form af opslag på Instagram, Snapchat, Facebook osv. Det er lidt et “live” job, og det synes jeg er helt vildt sjovt. Jeg har igennem tiden været på rigtig mange sjove ture til udlandet, som virkelig har beriget mig med gode oplevelser.

AFFILIATE MARKETING:

Affiliate marketing er en marketing metode, hvor et brand / virksomhed kun betaler bloggeren for leverede resultater. Resultaterne kan være solgte varer, leads, besøg på website, tilmeldinger til nyhedsbreve, bannervisninger og meget mere. Oftest er de fleste bloggere tilmeldt en affiliate portal hvor de kan lave affiliate-links fra.
Der findes et hav af affiliate-portaler i både ind- og udland.

Jeg håber at jeg fik besvaret nogle af de mange spørgsmål, om det at være blogger og at tjene penge på at blogge. Der er selvfølgelig et hav af andre typer set-ups, men disse er i min optik, de mest anvendte samarbejds-typer.
Hvis du stadig sidder tilbage med nogle ubesvarede spøsgsmål, så hit me, og send mig en mail med dine spørgsmål til stpresse@gmail.com 😉

xx jeres, Simone

(Visited 27 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Hej Simone
    Jeg har længe gerne ville starte en blog, men jeg aner ikke hvordan jeg kommer igang.
    Har du nogle god råd? Do’s and dont’s?
    Jeg håber du kan hjælpe mig.
    Forresten elsker jeg at følge med på din blog og YouTube-kanal – det gør mig virkelig glad, så fortsæt endelig det gode arbejde!

  • Hej Simone

    Jeg har set flere bloggere snakke om Affiliate marketing og reklamebannere, men kender du steder hvor man kan få kampagne jobs?

    Jeg har et par andre bloggere snakke godt om http://www.yohype.com men jeg har endnu ikke slev brugt det. Har du erfaring med YoHype eller andre sites?

    Vil lige sige din blog er rigtig god og stor inspiration!

    • Hej du 🙂
      Nej jeg ender ikke rigtig nogle af de sites du nævner 🙂 Jeg kender rewardstyle.
      Tusinde tak for de søde ord 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *