Hej kære,
En kort lille Santorini ferie-update herfra varmen!
Jeg kunne slet ikke vente med at få wifi op at køre her i dag, så jeg eeeeendelig kunne vise smukke Santorini frem!
Der er virkelig dårligt net hernede, og man kan dårligt uploade bare et billede til Instagram! Men skidt pyt med dårligt net, for når man først har set den her unikke udsigt, som stort set er til at finde alle sider på øen, så er alt andet nærmest helt ligegyldigt. Her er så smukt, at jeg til tider må nive mig selv i armen for ikke at fælde en tåre, og der skal ellers meget til. Jeg ved ikke om man bliver mere sentimental med alderen, men hold nu kæft, hvor er her bare smukt! Allerede efter 2 timer på øen, vidste jeg at jeg allerede ville komme igen!
Jeg fik helt en lille drøm om at bygge et lille sommerhus hernede, helt øde, på én af klipperne ned til vandet. Jeg kan slet ikke beskrive hvor fredeligt og smukt her er, og det har en helt speciel indvirkning på mig, som slet ikke kan beskrives med ord. Santorini er smukkere end det smukkeste eventyr!
Her er lidt billeder med beskrivelse, og husk at du altid kan følge min tur Live på Snapchat: SimoneTajmer
xx S
Vi bor pt. på et super lækkert beach hotel ikke langt fra Red Beach, og igår var vi på besøg i byen Oía, som ligger i toppen af den 18 km lange ø. Oía er turistet, men ikke på den forkerte irriterende turistede måde, hvis det altså giver mening. Det er med stil og klasse, og selve byen i sig selv, har simpelthen så meget historie og smuk aktitektur at byde på. Der er fyldt med smukke huse og bygninger, små søde gallerier og imponerende farver alle vegne.
Frokosten her spiste jeg på Astarte Suites, hvor jeg tilbragte hele min mandag ved poolen. Det var virkelig en helt unik oplevelse! Der skal jeg helt klart også tilbage igen! Jeg håber at jeg når det en dag mere eller to inden jeg skal tilbage til Danmark.
Billederne her er også taget fra byen Oía, på førstedagen. Igår var jeg i hovedstaden Thira, som jeg var knap så imponeret over pga. de mange gader vrimlende med turister (de forkerte af slagsen ;-)) og dårlige turistede spisesteder. Dog var det helt igennem smukt, og I skal nok få alle sider af øen af set! 😉
Det var lidt for nu! Jeg arbejder på at lave en “Santorini” must see, Youtube video klar til jer. Mange solskinskys, Jeres S