12 gode råd til et godt parforhold


Hej bloggen,
Jeg håber at I har jer en skøn weekend derude. Hvor end i er verden og hvad I går og laver.. Jeg tænkte at et emne som “parforholdet”, et emne som de fleste af jer nok kan relaterer til på sin vis, så hvorfor ikke tage lidt fat i netop dette emne? Det der forholds noget……

Hvad er det, der gør, at nogle parforhold virker harmoniske og intakte hele livet igennem, mens andre opløses efter kort tid?

Et parforhold er jo aldrig helt en dans på røde roser – heller ej hjemme hos, selvom det måske godt kunne se sådan ud på alle billederne jeg ligger op, eller måske fordi det ikke er et emne som jeg skriver aller mest om her på bloggen.

Jeg vil ikke tage udgangspunkt i mit private forhold til Deni her på bloggen og hænge ham, jeg selv eller vores forhold ud, men komme med nogle tips til hvad man kan gøre for at bevare et stærkt forhold, og helt klart også nogle tips til hvad du bestemt ikke skal gøre!

  • Drop den faste kæreste-aften. Jeg ved godt at man høre utrolig meget om hvor vigtigt det er at have tid til hinanden som par, uden børn, og alle mulige andre forpligtelser, men helt ærligt, ligesom alt andet som bliver planlagt i lidt for god tid, kan det sgu’ godt gå hen og blive lidt kedeligt og forudsigeligt. For som med alle andre fastlagte ting, ender det med at blive en vane og dermed også lidt kedeligt. Vær lidt spontane i stedet. Overrask hinanden i frokostpausen på arbejdet, send en buket blomster, måske bare en sød sms, eller gør noget spontant og impulsivt. Udfordr hinanden og prøv nogle ting, som er nye for jer begge. Det er den slags, som er med til at binde et parforhold sammen.
  • Grin med hinanden!  Når mennesker griner sammen af den samme ting, så bakker de op om hinandens oplevelser. Læg måske mærke til om I griner nok sammen? Ellers så fokuser lidt på det der med at grine sammen, uden at det selvfølgelig skal virke opstillet og kikset. Interne jokes, gamle kælenavne og mere af den slags er med til at styrke båndet imellem jer.
  • Spørgsmålet som du ikke må gå én eneste dag foruden at spørge om: Hvordan er din dag gået? Spørg indtil hinanden for pokker. Vis lidt interesse i hinanden, ligegyldig hvor træt du er. Det behøves ikke at være en times samtale om den irriterende kollega på arbejdet, eller hvad det nu end måtte være, men spørg indtil hinanden og vis interesse, det betyder altså mere for hinanden og dermed også forholdet end hvad vi lige går og tror.
  • Husk, at det er ok at være irriterede på hinanden – og det er ganske normalt!Hvis du gennem en periode har oplevet, at du nemt bliver irriteret på din partner – og omvendt, så skal du ikke nødvendigvis tage det som et tegn på, at I er ved at vokse fra hinanden. Faktisk tværtimod. Parterapeuts eksperterne siger faktisk, at hvis man indimellem bliver irriterede på hinanden, så er det næsten altid et tegn på, at I har et godt forhold, hvor I ikke er ved at glide fra hinanden. Det betyder, at du er blevet tryg ved at komme frem med din holdning og ikke er bange for at udtrykke dig overfor din partner. Hvis irritationen imidlertid går over til at blive permanent, og I begynder at kalde hinanden navne eller skændes hele tiden, så kunne det måske godt være, at man er ved at løbe ind i et problem, som man bør få taget hånd om, inden det udvikler sig. Kommuniker med hinanden på på et fredeligt niveau, et ordentlig toneleje og hold dine grimme ord for dig selv og kontroller din vrede eller frustration og hold den for dig selv. Det gør intet godt, tvært imod. Der er ikke noget værre end at skulle løse et problem med en der ligger med ryggen til eller sidder med armene over kors i det samtalen indledes. Der skal to til tango. Den ene kan ikke sidde og skulle løse et fælles problem imens den anden sidder eller ligger og spytter mundlort ud. (Undskyld mig sproget haha)
  • Husk at fejre hinandens successer
    Husker du at smile og sige tillykke, hvis din partner kommer hjem og er blevet forfremmet, er blevet rost på arbejde eller har opnået nogle ønskede mål eller et måske opnået godt resultat i sin sport? Hvis ikke, så begynd på det! Vi mennesker regerer vi langt stærkere på den måde, vores partner tager imod vores successer på, end på den måde, vi håndterer hinandens kriser på. True facts!
  • Husk at lytte efter
    Det er tit mænd, der bliver beskyldt for ikke at høre ordentligt efter, men skal vi være helt ærlige, så er vi kvinder heller ikke for gode. Mere er der ikke at sige til dette punkt.
  • Romantik – Ja tak!Intimitet og romantik hænger ikke nødvendigvis sammen med et aktivt sexliv, men jo mere I kan være tætte og intime sammen, jo bedre er det for jeres parforhold. Husk det! Også når der er aller mest travlt på kontoret, og dit hoved måske er et andet sted. Kys, kys og masser af kys (ikke tantekys tak) og klap i numsen, dem kan man ALDRIG få for mange af! Det er ganske uskadeligt 😉
  • Giv plads til hinanden. Hvis du ikke har sans for at fornemme hvornår din partner har brug for plads, så begynd at indfør en regel om, at det er ok at bede om noget plads, alene tid eller hvad det nu måtte være, uden at den anden kan tillade sig at blive sur. Det er virkelig vigtigt.
  • Dæk dine egne behov
    Den største kliché i verden er, at vi skal elske os selv for at kunne elske andre. Måske det er også den mest sande kliché af alle. For hvordan kan du bede andre om at give dig noget, du ikke er i stand til at give dig selv?Kærlighed handler om relationer, ikke forhandlinger. Alligevel ser mange forhold ud til at være en lang række af forhandlinger frem for et egentligt ønske om at relatere til hinanden ud fra hjerte, krop og sjæl. Du kan ændre et forhold alene ved at ændre din egen bevidsthed og dine handlinger. Du behøver ikke at bede om, kræve eller forhandle dig til forandring hos din partner. Start med dig selv, og alt omkring dig vil ændre sig. Find dig selv, så du kan tiltrække en kærlighed, der matcher dit sande jeg.OG har du allerede fundet din “bedre halvdel”, så glem aldrig at give dig selv og dine behov opmærksomhed, så du ikke falder i fælden og forsøger at lave om på din partner, for at han/hun skal dække de behov, du har glemt at dække selv. Hvis du overser dine behov, er det bare et spørgsmål om tid, før bægeret flyder over. Uanset om du overser dine behov på det ene eller det andet område, så påvirker det helheden og dermed også dine relationer. Relationen til dig selv og andre. Du må elske dig selv så meget, at du vil give dig selv de bedste muligheder for at trives. Hvis du ikke ved, hvordan du gør dig selv glad, er der en stor risiko for, at du forventer, at din partner skal kompensere for din utilstrækkelighed og dække dine behov. Så start allerede nu med at give dig selv det, du har behov for. Hver gang du træder ind i et forhold, er det med en eller anden form for kærligheds- og livsbagage på ryggen, som du må tage ansvar for. De fleste af os ved godt, hvilket kærlighedsforhold vi helst vil have, men de færreste af os udlever det. Mange af os resignerer, nøjes med og tror ikke på, at vi kan få det, som vi vil have det. Eller også venter vi på, at den anden part i forholdet skal gøre det sjovere, behageligere og mere tillokkende at deltage i kærlighedsfesten, men det er altså op til dig selv!
  • Lær at hvile i dig selvDe fleste bliver fascineret af udstråling. Den dér udefinerbare x-faktor hos mennesker, der trives med sig selv og det, de gør. Det fascinerende ligger netop i, at udstrålingen intet har at gøre med udseende, makeup eller påklædning. Nogle mennesker hviler i sig selv i en sådan grad, at du bare har lyst til at være tæt på dem, fordi de stortrives i deres eget selskab. Kender I ikke det? Typen der ved, hvem de er, og hvad de vil have. Når du har tillid til, at alt, hvad du behøver, nok skal komme til dig, og når du ikke bebrejder andre din ulykke, så stiger din x-faktor. At tage ansvar for det, du har skabt, skaber og vil skabe, kaster en særlig glød over dig. Smid alle negative kommentarer og dårlige vibrationer skrådt ud til højre og tro på dig selv!
  • Stop med at forsøg at lave om på din partner eller fortælle hvad han/hun skal!
    Elsker du din kæreste betingelsesløst, sådan som han/hun er? Eller som hun/han BLIVER engang, når du er færdig med at lave ham/hende om? Eller har du opdaget, at det er lettere at udvikle din egen rummelighed end at kontrollere kæresten? Gør op med dig selv, om du kan leve med din kæreste som han eller hun faktisk er, og brug resten af tiden på at udvikle den empatiske side af dig selv, for der er ikke noget værre end at blive fortalt hvordan man skal være og ikke være. Jeg stejler personligt helt, og sadler i modsætte retning!
  • Sørg for at jeres skænderier er gode skænderier
    Alle par skændes (suprise), men forskellen mellem et godt skænderi og et dårligt skænderi kan koges helt ned i det ordvalg, I bruger, når I er uenige.Noget som jeg synes er lidt “skægt” er, at jeg fornylig læste en undersøgelse blandt 154 par som viser, at husker man at bruge ordene “vi, os og vores” fremfor “mit, mig og min”, så vil man for det første opnå færre skænderier i forholdet, og ikke mindst vil skænderier oftere ende på en god måde.Når vi nu er inde på emnet, så er noget af det som der kan pisse mig aller mest af, er hvis folk, også i parforholdet, begynder at kreere problemer eller skænderier over noget som reelt set ikke er et problem. Jeg bliver så forarget i situationer som disse! Hvis du rent faktisk er glad og tilfreds, og der rent faktisk ikke er noget i vejen, så lad for fanden vær med at begynd at lave problemer ud af ingenting. Hvad skal det dog til for? Kig indad i stedet, for oftest handler det om en utilfredshed med dig selv, måske en lille angst eller jalousi. Find ud af hvad dit problem er, kig indad, mærk efter, gå en lang tur og få styr på dine tanker, før du lader ligegyldige ikke-eksisterende-problemer gå ud over din partner. Det skader langt mere end du lige går og tror, og det er noget af det som gør at der falder flig af forholdet. Hvis du rent faktisk ikke har et problem, men bare keder dig, så find noget at tage dig til, som måske endda giver overskud til at pleje forholdet på den lange bane. Sæt pris på livet og tænk på hvor heldig netop du er!

Nu er jeg jo ikke parterapeut eller noget der overhovedet ligner, jeg skriver blot udfra mine egne erfaringer i mit forhold, og hvad jeg har hørt og læst mig til igennem årene. Jeg er nok et utrolig reflekterende menneske – Bemærk at jeg ikke skrev reflekterende og ikke over-analyserende, for det var jo god til for nogle år siden, og der er altså en klar forskel. 😉 Jeg håber at I synes at det var “sjovt” og brugbart indlæg, og måske sjovt med lidt anderledes indhold her på bloggen. Og nej, Deni og jeg er ikke ved at gå fra hinanden, men vi kan også godt flå hovederne af hinanden fra tid til tid. Heldigvis ikke så tit!

Husk at tage ansvar for kærligheden HVER eneste dag, og sæt pris på det du har. Hvis du ikke gør, er der med garanti en lang kø, af andre skønne mennesker som står i kø for at værdsætte netop dig, din personlighed og væsen. Fejr kærligheden for fanden! Haha
God lørdag aften og masser af kys og klap i numsen
// S
unnamed-21
IMG_6136IMG_6129IMG_0752
IMG_1066
10887566_10152930421610837_7341291175343551924_o

(Visited 97 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *