Hej Girls, jeg beklager virkelig min manglende tilstedeværelse her på bloggen i denne uge. Jeg har de seneste 4 dage kørt og fløjet hele Danmark rundt mere eller mindre med arbejdet. Jeg har ikke haft bare fem minutter til at sætte mig ned og hive computeren frem, selvom jeg har været igang 6 morgen til 22 aften hver eneste dag. På vejen hjem igår slog jeg vejen forbi Vejle hvor en af mine bedste veninder bor med hendes to smukke babyer, som jeg desværre ser alt for lidt for tiden! Hun er det skønneste væsen på kloden, og jeg er helt overbevidst som er vi en form for sjæle-søstre, som bare ikke deler samme forældre 😉 Ellers har jeg været i Herning, og et par byer mere, og I onsdags havde jeg Victorias Secret i byen. Det var også en god hård 14 timers dag – men skæg! Igår havde jeg officiel 4 års kæreste-dag med Deni. I ved jo at det betyder så meget for mig det der med at fejre at man har årsdag sammen. Jeg hænger mig ikke så meget op i det der med Valentinsdag, fødselsdage, juleaften og andre mærkedage, men at fejre kærligheden den der én gang om året, det er helt klart årets højdepunkt i min optik, og der vil jeg sgu’ gerne overraskes og behandles som en prinsesse – forkælet nok kan det lyde, men sådan har jeg det altså med denne dag. Så jeg var ærligtalt en lille smule, for ikke at sige meget skuffet over, at vi ikke kunne fejre denne dag sammen i år, da Deni er helt oppe i Norge på filmoptagelser med arbejdet. – Så nu er der jo et helt år mere til næste. Jeg har hele tiden vidst at han skulle til Norge, men jeg har samtidig hele tiden gået og bildt mig selv ind at det selvfølgelig var en dårlig joke, og helt klart bare en del af en overraskelse, men okay Simone, velkommen til virkeligheden – det var det så ikke. Reality hit in the face! Der var heller ikke nogen der stod bag døren herhjemme og råbte HURRRAAA da jeg trådte ind af døren igår aftes med mine 400 kufferter. Jeg fik skruet en hurtig pastaret sammen og så hyggede jeg mig ellers med mine mails og faldt i søvn på sofaen 21:30. Hvilken festlig fredag, og ikke mindst årsdag. Jeg grinede lidt af mig selv da jeg vågnede i morges og lå og tænke tilbage på dagen igår, hvor jeg konstant gik og ventede på en overraskelse, men der skete bare INGENTING, haha. Nå men det vigtigste er jo at vi er sammen og altid har hinanden og elsker hinanden over alt på jorden. Så må mit forkælede kærligheds-behov komme i anden række i år – men så skal det fandme også være en festlig dag næste år, med ekstra tilbagevirkende kraft oven i hatten! 😉
Da jeg faldt i søvn ved mormor-tid igår aftes kom jeg op klokken syv her til morgen, og jeg har derfor været utrolig produktiv, både her på computeren men også herhjemme. Om lidt kører jeg over til min partner i Hellerup og får styr på lidt hænge partier og ved 17 tiden skal jeg hente Deni i lufthavnen og så kommer ungerne på weekend hos os. Hvad skal I lave? Jeg håber at I har det godt og kan bære over med min manglende tilstedeværelse de sidste par dage. Nu er jeg back in the game, og det vil ikke gentage sig 😉 Her er lidt billeder på min vej. Nederst finder I lidt billede fra vores 3 årsdag sidste år. Lørdags kærlighed og god weekend S
______________________________________________________________
3 årsdag 2014