At “undvære”, et ord der oftest anvendes af negativ betydning, men det behøves det ikke nødvendigvis at være. Jeg sidder herhjemme på sofaen og triller rundt med lidt torsdagstanker. Jeg vågnede i morges og var rigtig glad, og på samme tid en lille bitte anelse ked af det, ved tanken om, at jeg et par timer senere skulle køre Deni i lufthavnen. Deni og hans partner er endnu en gang blevet nomineret til en stor film festival i LA og derfor skal de selvfølgelig afsted til filmfestivalen, og forhåbentlig smutte derfra med prisen, og om ikke andet få nogle kontakter og skabe et godt netværk som de er gode ting. Tilbage til det med at undvære: Deni skal derfor være afsted til søndag d. 7, det vil sige 10 dage fra idag, og nogen ville synes, at det er heeeeelt vildt lang tid at undvære hinanden, og andre som måske har forretningsrejsende mænd eller mænd i militæret eller ligende, ville måske synes at jeg er fjollet, overhovedet at snakke om det at “undvære”. Som sagt var jeg en lille smule ked af det ved tanken om at jeg skulle undvære ham i så “lang” tid, og da jeg havde sat ham af i lufthavnen kørte jeg derfra med alle vinduerne nede og høj musik og forsøgte at komme lidt op i gear og tankerne om det at “undvære” poppede op i mit hoved. Jeg tror at det er sundt at undvære hinanden en gang imellem. Ærgelig talt, så burde det måske være obligatorisk? Hehe
Forstå mig ret. Selvom man måske skal tvinge sig selv lidt til at synes at det er en god idé, så er det altså en god idé. Min lille søster sagde en gang noget klogt til mig, da jeg engang små-brokkede mig lidt over, at Deni igen skulle være væk i 2/3 uger: “Simone, nu må du altså stoppe! Måske er det derfor at du og Deni rent faktisk har sådan et godt og blomstrene forhold – har du tænkt over det!? I er altid så glade sammen” Okay, tak til lille søster på 17 år på dette tidspunk, for at sætte mig på plads og give mig en lille reminder. Det har du nok ret i, jeg skal nok holde mund, og så var den samtale slut.
Hun har jo så meget ret, det er er vigtigt at undvære hinanden en gang imellem, savne hinanden og sætte pris på det man har og laver i hverdagen, som måske i hverdagen af og til kan gå forbi næsen på en. Det er vigtigt. Ligeledes er det vigtigt at give plads til hianden, og til det der gør hinanden til det de er og står for, og dermed det man i virkeligheden elsker ved hinanden og måske er faldet for. Deni er en rigtig glad, positiv eventyrlysten forretningsmand og drengerøv på én gang, og det skal han blive ved med at være! Derfor skal der være plads til drengeture, mandehørm, skiferier, oplevelsesture og selvfølgelig forretningsrejser og meget mere, og det samme gælder for os tøser. Vi skal også have lov til at lave det vi elsker og holder af, og jeg tror at vi skal være bedre til at tage os tiden til det? Så det der med at undvære, skal man nogle gange vende til noget positivt. Det er kun 7 timer siden jeg kyssede Deni farvel i Kastrup lufthavn, og jeg glæder mig allerede til d. 7 september hvor jeg skal kysse ham velkommen i ankomst terminalen, og samtidig glæder jeg mig til de her travle og spændene dage som jeg går i møde fra imorgen. De næste par dage er rigtig afgørende for min forretning og jeg skal rundt i hele Danmark og opleve og lære en masse. Ikke så fedt som at være i LA måske, men det må blive en anden gang 😉 Min pointe med dette indlæg, er egentlig bare, husk at sæt pris på det I har, lær at savne hinanden og vend det at have tid til sig selv og undvære til noget positivt og sundt. Det kan vi alle blive bedre til inklusiv mig selv.
Jeg glæder mig på Deni’s vegne – and let the adventure begin 🙂
Torsdags tanker herfra
xoxo
S
At undvære
(Visited 29 times, 1 visits today)