Skal man virkelig gøre sig fortjent til alting?

 Hey bloggen,

Hold nu op hvor er jeg træt for tiden. Kender du de der perioder hvor lige gyldigt hvor meget man sover, så vågner man og er træt igen? Forleden da kom jeg hjem og var fuldstændig smadret. Jeg tog mig selv i at gå i seng før klokken blev 21, og mine øjenene var allerede lukket i da jeg ramte hovedpuden.  Jeg havde allermest lyst til bare at rulle mørklægningsgardinet ned igen og trække dynen over hovedet i det alarmen ringede.
Det er min virkelighed lige for tiden. Jeg føler at en overvældende træthed har rullet sig ind over mig, og overtaget min krop.  Selvom jeg drukner mig selv i kaffe, matcha og andre energivende midler, er det bare umuligt for mig at ramme momentum og få min energi tilbage.

HEg ved egentlig godt at jeg har haft rigtig meget at se til de seneste måneder, og jeg har selv valgt et liv med mange bolde i luften, men nogle gange tænker jeg virkelig bare “PAAAAUUUUSEEEE TAK!”

Når jeg har sådan en periode synes jeg selv tanken om bare at skulle rejse sig og gå 20 meter ud til køkkenet og lave en kop kaffe eller vaske hår er uoverskuelig, og hvis jeg får mere end 3 ubesvarede opkald i træk får jeg nærmest en stressende fornemmelse i hele kroppen. Den Simone er langt fra den Simone som er på toppen, og kan klare hele verden, og på én gang.

De her perioder er bestemt ikke mine favorit perioder, og heldigvis kommer de sjældent. En faktor som jeg er sikker på også påvirker mit humør er bla. det konstant omskiftelige vejr. Vejret er virkelig menneskets humørbarometer, om man vil det eller ej. Den ene dag har jeg lyst til at hoppe i vandet og bade, rende rundt i små sommerkjoler og arbejde i solen på en fortovscafe, og dagen efter har jeg lyst til at hoppe i min varmeste sweater, drikke te og se Netflix dagen lang under dynen. Det er til at blive skør af! Min indre stemme siger til mig selv hver dag “tag dig nu sammen Simone og kom igang”, men jeg har bare ramt muren i den her uge. Noget af det som jeg slåes aller mest med personligt er faktisk at give mig selv lov til at slappe af. Er du vimmer hvor jeg synes at det er svært at slappe af, uden at få bare en lille bitte smule dårlig samvittighed. Men behøves det virkelig være at sådan? Og skal man virkelig altid gøre sig fortjent til at kunne slappe af eller tage på ferie for den sagsskyld? Tit føler jeg at hele tiden skal gøre mig fortjent til den næste gode ting rundt om hjørnet. Det er nok min største personlige kamp som selvstændig.

Heldigvis ved jeg godt at en periode som denne kun er midlertidig, men i virkeligheden tror jeg bare lige at jeg havde brug for at dele de her tanker med jer, og samtidig vise mig fra en knap så overskuds-agtig vinkel. Jeg er ikke altid hende super-power-kvinden med det “perfekte” liv, som jeg så tit bliver antastet som. Jeg kan også have minus på overskudskontoen, fedtet hår og spise chokolade (OG pizza) til morgenmad 3 dage i træk……
Har du det også sådan nogle gange?

xx Simone

(Visited 34 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *