En succesfuld hemmelighed

“There is always something to be thankful of”

Nogle dage er selvfølgelig bedre end andre. Vi kan ikke kun have gode dage, for uden de dårlige dage,  er der ingen gode dage,  også ville alle dage jo bare være ens. Sådan fungerer det heldigvis ikke. Igår havde jeg en lidt off dag. Jeg fik det forkerte ben ud af sengen, og var stadig lidt udkørt efter rent faktisk at have slappet af i 2 hele dagen i træk på Falkenberg (sker virkelig sjældent for mit vedkommende). Selvom en dag kan føles helt umulig og uoverskuelig, må man altid prøve at få det meste ud af det, og gøre tingene i sit eget tempo og rækkefølge. Da jeg gik i seng igår aftes, besluttede jeg mig for, at i dag skulle blive en helt fantastisk dag, og at alt ville gå min vej. Jeg vil gøre alt for at dagen i dag bliver god og spændende én, og ganske vidst, er min dag allerede startet helt fantastisk med søde sms’er fra veninder og familie, og jeg tog beslutningen om at køre ud på Frederiksberg til mit yndlings kaffested, og drikke min yndlings is-kaffe og spise min yndlings morgenmad, i mit yndlings lille sol-spot. DET er for mig noget der gør mig rigtig glad og taknemmelig. Det er langt undervurderet det der med at fokusere på en god morgen, og alt i alt, en god og positiv start på dagen – for en god start på dagen kan nemlig ændre og påvirke hele din dag! Vildt ikke?! Så tænk over hvad der gør dig, glad, og tag dig tid til det! Små som store ting. Hovedtemaet i dag på bloggen, som overskriften også fortæller, er “Taknemmelighed”, og det er det fordi at jeg imorges bare vågnede med en gennemstrømmende følelse af kæmpe taknemmelighed for alt hvad jeg har i mit liv. Det lyder måske overdrevet eller sentimentalt, men den er altså god nok! Jeg læser rigtig mange bøger om motivation og mindset, og en øvelse som er rigtig god er bla. hver aften at skrive minimum 3 ting ned som du har været rigtig taknemmelig for gennem din dag, og derudover kan du også skrive et par punkter ned omkring hvad du gerne vil gøre bedre eller hvad der ikke var så godt ved netop dagen der gik. På den både får man virkelig et klart billede af hvad det er som påvirker en og hvad det er som skubber en i en god retning, og når noget bliver skåret ud i pap for en, er det nogen gange også meget nemmere rent faktisk og skelne det positive fra det negative og så holde fokus på det der gør en glad og motiveret. Du kan skrive det ned på en lille lab papir, eller købe en “Succes Journal-bog”. Det er helt op til dig, det vigtigste er blot at få skrevet det ned, for en tanke er ikke altid nok, og vi mennesker har igennemsnit 60.000 l tanker som kører igennem hovedet på en dag (vildt ik’?), så for hjernen at skulle holde styr på det vigtigste og holde fokus på det positive, så er det altid en god idé at skrive netop sådanne ting ned.

Jeg ved ikke hvad der virker for netop dig, og det er jo ikke altid at de samme metoder virker ens på os alle sammen, men de her simple øvelser er virkelig noget som hjælper mig, og øger min generelle reflektion hver morgen inden jeg står op, og hver aften inden jeg går i seng.

Et par ting som jeg er særligt taknemmelig for fortiden:

  • Min familie – og især mine 2 højtelskede søstre Astrid & Laura
  • Mit gode helbred
  • Alt den kærlighed som jeg har i mit liv
  • Jeg er taknemmelig for mit drømme job. En fælles tanke som udviklede sig til hårdt arbejde som blev til en realitet, og den realitet er jeg evigt taknemmelig for hver eneste dag!
  • Min helt fantastiske og altid forstående kollega Liv!
  • Taknemmelig for dagens solskin, fuglenekvidder og folk som smiler uopfordret på min vej
  • Jeg er taknemmelig for alle de muligheder som står for døren, og alt den positive energi som vi selv kan tiltrække og være med til at skabe
  • Taknemmelig for at det snart er sommerferie, og at jeg får muligheden for at forkæle mig selv og slappe af med god samvittighed, i mere end en uge.
  • Taknemmelig for livet & alt hvad det indebærer.

Andre dage er det måske mindre nogle mindre ‘små-ting’ som er på min teknemmeligheds-liste, men lige i dag vågnede jeg med en ekstra taknemmelig for livet & alle de dejlige mennesker som jeg er omgivet af, inklusiv jer skønne læsere! Tak for jer!
En sød lille bog som ikke kun er cute men også er brugbar, er denne lille bog ‘The 5 Minute Journal“, som er rigtig god at skrive ned i. Jeg faldt tilfældigt over den på nettet her, og vil nu selv bestille den hjem.
Et par tirsdags-tanker herfra. Kys, jeres S

 

PS: En lille side-information: Vinderen af min Jane Kønig smykke giveaway blev igår trukket inde på min Instagram @SimoneTajmer (til jer der har efterspurgt)
PPS: Der kommer snart et indlæg på bloggen om min weekend på Falkenberg forleden!
IC_FMJ_Spread IC_FMJ_Square3thankful-quote-funny-and-hgkIfj-quoteunnamed-21

(Visited 22 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *