REPOST: Protein-pasta

Halløj halløj,
Jeg vil lige dele denne populære opskrift med jer efter efter julen hvor vi alle har fået spist lidt for meget god mad 😉 (de fleste af os i hvertfald). Opskriften er til jer pasta-elskere som ikke er fan af tunge kalorier og kulhydrater. Denne opskrift der er rig på protein og som næsten ikke indeholder nogle kulhydrater som almindelig pasta desværre gør. Det smager fantastisk og er let at lave. Man kan lave retten med forskellige former for topping eller sovs.  Jeg lavede selv “pastaen” med friske cherry tomater, frisk basilikum, hvidløg, revet parmesan og en spiseske.frisk oliven olie udover som finish.

Opskrift på pasta til 2 personer:

4 økologiske æg
125 g. natural flødeost
5 store tsk. HUSK psyllium frøskaller
Lidt olie

Tænd ovnen på 150 grader. Pisk æggene luftige og tilsæt osten og psyllium frøskaller og pisk det hele til en ensartet masse.
Lad massen hvile i køleskabet i 10 min og fordel den efterfølgende på en bageplade med et stykke bagepapir på. Er massen stadig for tynd, kan du tilsætte flere frøskaller, indtil den er til at arbejde med.
Smør et andet stykke bagepapir med lidt olie og læg dette oven på massen med olien nedad. Rul massen ud som en stor ?pandekage?, så den fylder hele bagepladen mellem de to stykker bagepapir. Bag massen i 10-15 min og lad den køle af i 2 min.
Rul den sammen som en roulade, og skær den herefter i tynde strimler og server.

Et godt måltid med en god fordeling af protein, kulhydrat og fedt. Retten er også utrolig rig på fibre, så et godt tip er, at huske at drikke en hel masse vand efter.

Enjoy!
//Simone

tajmer-300x71

image-2 kopifoto-6 kopi

(Visited 4 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *